onsdag den 30. juni 2010

Skævert

Nu holder jeg ferie.Vejret har været fuldkommen fantastisk. Ingen tid ved computeren. Kun haven, familien og strikkeriet.



En af de sidste dage på arbejdet holdt jeg møde med en kollega. Hun er selv en passioneret strikker. Hun havde fået en udfordring om at lave et design. Derfor så havde hun på sin mobil telefon taget forskellige billeder som inspiration. Et af dem var af de små badehuse ved stranden i Gilleleje. Smukke hvide og blå planker, sand og hav. Jeg kan da ikke lade sådan en skøn idé passere og derfor pusler jeg med, ikke striber og de rette linjer som plankerne har, men gør det hele lidt skævt. Altså en Skævert. Om jeg laver opskrift til det ved jeg ikke helt endnu. Nogen ting skal jo bare laves en enkelt gang.


Her ser i begyndelsen. Jeg strikker på rundpind, så det skal klippes op, og der skal samles masker op hele vejen rundt og en ramme med et ternsmønster kommer på. Det færdige resultat skal nok komme her på bloggen.


Jeg håber at I alle nyder sommeren. Jeg kan se på de andre blogge at ferien er begyndt... der er lidt længere mellem indlæggene. Sådan vil det også gå her på bloggen - som i øvrigt i al stilfærdighed har rundet over 50.000 besøgende. Dejligt at så mange af jer læser med.

søndag den 6. juni 2010

Opskrift på Camilla og Alma's poncho

Alma's lysegrønne poncho med mørkegrønne hjerter
Nu er opskrifterne færdig på både børne og voksen ponchoen. De er ikke helt ens og ej heller i det samme garn. Alma's grønne poncho er i dobbelt alpaca og Camilla der er teenager ønskede at ponchoen skulle kunne bruges til meget forskelligt tøj, så derfor er hendes i de grå nuancer og i merino uld - begge garner er fra Drops.
Camilla i sin grå poncho med zig-zag mønster

Hvis du ønsker en opskrift så skal du maile til mig på: karenditte@gmail.com Husk at skrive om du ønsker opskrift til Alma's børneponcho eller Camilla's voksenponcho. Det er nemlig ikke samme opskrift.