Gamelt strik og nye idéer

I strikkekurven er der ikke plads til flere halvfærdige projketer. De skal strikkes færdigt. Der ligger et næsten færdigt Super Karla poncho. Jeg mangler vist kun en 4-5 firkanter og så kantenrundt. Der ligger en næsten færdig trøje med et mønster fra "Digt i masker" i et temmelig lækkert shetlandsgarn. Jeg ved godt hvorfor den ligger her... Modellen passer mig ikke, det var mønster og farver jeg faldt for. Men jeg kommer aldrig til at gå med en så stor en busseronne agtig trøje. Måske skal den travles op og garnet bruges til noget andet. Helt nede i bunden ligger det lækreste og blødeste Norogarn. Det skulle blive til en lille sjælevarmer, men modellen var for fantasifuld, så den skal travles op og det skønne garn bruges til noget helt andet. Længer nede ligger sokke Et og venter på sokke To skal blive færdig.

Masser af lækkert restegarn fylder op for resten. Det skal sorteres og sælges. Det havde jeg god erfaring med på Gavstriks årsmøde, så det vil jeg prøve igen.

Første færdige resteprojekt er Cabblestone til Mich, den ligger her og tørre i vinden. Den passer perfekt men om den vil blive slidt vides endnu ikke. Det må tiden vise.

Mens jeg strikker på de gamle projekter skæver jeg ivrigt til mine to nye strikkebøger. Bøgerne er ikke nye, heller ikke strikkeidéerne. Den ene er fyldt med Fair Isle mønstre og den anden er en mønstersamling fra Kaffe Fasset.

I farver og mønster er det to helt vidt forskellige traditioner. Men jeg vil lade mig inspirere fra begge til endnu et sjal i mange farver og i mange former. Idéerne er på vej - det er godt det er påskeferie.

Der må være en strikkefe på spil

Tak for al omsorgen, det lyder måske helt mærkeligt i nogens ører. Men det var virkelig et tab, at miste et håndarbejde som der er lagt så meget sjæl i. (måske er jeg lidt krukket eller sart...)
I går eftermiddags kørte jeg hele min rute igen. Den samme vej, de samme butikker, de samme parkeringspladser. Jeg lagde mit visitkort alle vegne i håb om, at en kunde eller andre havde afleveret det. Men nix - intet sjal.

MEN igår aftes ringede en medarbejder fra kundeservice "Jeg har fundet dit sjal! det lå mellem noget tøj" ER DET IKKE FANTASTISK!
I eftermiddag suser jeg ud til dem - jeg tror jeg giver kage til de søde unge mennesker! Jeg er så glad. Der må være en strikkefe derude, som bringer strikkere og strikketøj sammen igen.

Nu er jeg parat til weekend...

Jeg har mistet mit smukke sjal

Jeg er helt trist. Jeg har igår mistet mit smukke sjal... Jeg har ringet rundt, været hele ruten tilbage og tænkt de grimmeste tanker om at der er nogen der har snuppet det. Hvis du ser nogen gå med mit sjal på skulderen - så sig lige til vedkommende at det er Karen-Dittes sjal!
Argh, jeg er tosset på mig selv! Men nogen gange er folk helt utrolig flinke til at aflevere tabte ting. Jeg tror jeg prøver hittegodskontoret. Jeg håber at det kommer tilbage til mig.
Jeg har jo ikke engang nået at lave opskrift endnu - og har helt mistet gejsten.

Strik i den helt store stil

Jeg er virkelig imponeret over deres projekt - tænk engang for en masse tråde, og jeg som kan blive helt træt af at have to tråde igang på fingeren.
En dag vil jeg prøve at strikke sådan en kæmpe "fat-knit" pude.

Når forårsolen skinner,lever jeg

Kan i se det? De f'ørste rabarbar titter frem. Nu er det forår, og jeg elsker det.

Strik i morgenradioen på p4

Det har været så morsomt, at følge morgenradioen på p4 København når Charlotte Strib har fortalt om, hvordan hun som ganske ung strikkede en pragtfuld trøje til sin ungdomskæreste. Hele historien startede med, at der er udskrevet en konkurence om det bedste pladecover inden for de sidste 50 år skal udgives som frimærke. Charlotte Strib kom så i tanke om, at hun engang havde strikket et cover. Denne unge kæreste, der ville være landmand, havde en plade med Pink Floyd, hvor billedet på coveret var en broget ko. En aften tegnede den unge Charlotte billedet af koen af - og STRIKKEDE den dernæst ind i en skøn sweerts, med garnhale og det hele.

Et par morgner, efter den lille historie, dukker der en mail op, som fortæller, at denne trøje skam findes endnu, bagerst i et skab.... kæresten er blevet landmand og gemmer sin strikkede ko langt inde i sit skab.
... jamen altså, det er vist et rigtig strikkeeventyr.

Her til morgen, så var der godt nok gang i pindene i morgenradioen. Charlotte Strib havde fundet pinde og garn frem og var igang med at strikke et p4 logo... Det var tydeligt at hører at Charlotte har været faldet af på den med strikkeriet, for det er da kun de gamle jernpinde som kan larme så meget. Måske ville hun glædes over, at få et par skønne multifarvet træpinde i hånden - men uden lyd ingen strikkeradio. Gad vide hvad det næste bliver... jeg venter spændt på udviklingen på p4.

Sjal i duche toner

Sjalet er strikket på rundpind 3,5 med 14 farver - 7 rosa/lilla i boblerne og 7 blå/grønne i baggrunden.

Sjalet er dernæst blevet klippet op i 11 ekstra masker. Det store arbejde med at lave en kant rundt med godt 1000 masker blev færdigt søndag eftermiddag. Mandag havde jeg heldigvis tid til at presse kanten og sy hele vejen rundt. De opklippede masker er nu skjult inde i kanten.

Sjalet er vasket og har tørret i nat, så her er er morgenbilleder fra haven. Garnet er Holstgarn /shetlandsuld. Det er blødt som smør efter vask.

Endnu engang har jeg valgt en sjalsfacon med de meget lange spidser, jeg syntes simpelthen at de er mest velsiddende. Men det betyder at det ikke bliver så dybt på ryggen som man kan se feks på Christel Seyfarth's sjaler eller hos Ruth Sørensen.

- men smagen er som bagen: den er delt i to :)

Strikkestemning og pindevenner i Svendborg

Som billederne illustrere helt for sig selv, har det været en weekend med strik, masser af strik.

Årsmødet i Gavstrik gik hurtigt og smertefrit, bestyrelsen blev genvalgt! Tillykke til jer - i gør et kæmpe stykke arbejde til glæde for strikkere rundt om i hele Danmark, ja i hele Norden. Vi er medlemmer fra Danmark, Sverige og Norge. Men det viser sig at der også er en del medlemmer på Færøerne, Island og i Finland, Tyskland og USA og selvfølgelig Japan. Det er så spændende at det nordiske strik kan samle så mange dygtige strikkere. På Gavstriks hjemmeside kan man melde sig ind i foreningen. Den er åben for alle strikke entusiaster, designer, strikkebutikker, uddannelsesinstitutioner og mange flere der har lyst til at dele deres interesse om strik.

Jeg deltog i en enkelt workshop i år: Genbrug af gammelt strik som armbånd mv. Joan fortalt om hvordan hun ud af gamle sweeters kunne får alle mulige skønne tasker, armbånd og meget mere.

Men jeg kommer jo også får at være sammen med andere strikkere - og Dorte syntes da at "de fire roommaids" (Lidka, Berit, Dorte og KD) skulle stå for næste årsmøde, som skal afholdes på Sjælland. Straks gik vi igang med at fantasere om, hvilke skægge og skøre indslag som skal med på programmet. Heldigvis kom der mange forbi der havde forslag til både foredrag og workshops. Det bliver en skæg opgave at planlægge hele weekenden. Sidder du og gerne vil være med til næste år - så er det bare om at få meldt sig ind. Det koster knap 300 kr om året, og så får man et medlemsblad 4 gange om året, årsmøde, mulighed for at deltage i strikkearrangementer, Strikkesymposium (5 kursusdage i sommerferien i et nordisk land - denne sommer er det i Sverige) og meget meget mere som medlemmerne sætter igang.

Årsmøde i Gavstrik - på vej til Svendborg

I morgen går turen til Svendborg og til årsmøde i foreningen Gavstrik . Jeg er så superheldig, at jeg bliver hentet ved døren af Lidka. Det er så dejligt, for bus og tog var lige lidt uoverskueligt for mig. Tilgengæld er jeg blevet lovet lidt ekstra plads i bilen. Så i aften bliver garnlageret gået igennem med henblik på salg. Det har jeg set andre gøre med succes, så måske virker det også for mig. Det er i hvertfald en nemmere måde at slippe af med garn, som er indkøbt med glæde, men som jeg åbenbart ikke rigtigt får brugt til et projekt. Nu kommer det forhåbentligt i hænderne på andre kyndige strikkere, og bliver til skønne projekter.
Lige nu kæmper jeg med den lange, lange bort rundt om mit sjal - det skulle gerne være færdigt til i morgen...
Men så kom sønnike: "Der er fastelavn på gymnasiet - jeg skal være "Find Holger", Søde mor strik en rød og hvidstribet hue til mig i aften"
- og hvad gør man ikke, smider sit skønne sjalsprojekt fra sig og nørkler en stribet hue sammen til sønnen. Nu håber jeg så bare at jeg når at blive færdigt med sjalet:)

Så klippes der i sjalet

Det lyder helt vildt i manges ører... klipper du det op - og uden at sy? Jeps det gør jeg. Garnet løber ingen vegne.

Når man strikker i uvasket uld ( som feks i Shetlands uld eller lign fra Holst garn eller Duo) så åbner ulden sig ved vask. Alså den vokser en lille bitte smule. Jeg har strikket 11 ekstra masker med hele vejen, og deto tråde strikkes skiftevis. Det betyder at garnet er "flettet" ind i hinanden, og så løber det altså ingen steder.

Nu er jeg igang med at samle masker op til kanten. Kanten strikker jeg ca. 18- 20 cm bred og folder det ( som en linning) rundt om det opklippede stykke, som nu er gemt væk. Tilsidst sys der med små maskesting hele vejen rundt.

Dorte R. tog de fine billeder igår til strikkecafeen, hvor jeg klippede sjalet op.