onsdag den 24. oktober 2007
Farvel Fogh
Så kommer vi endelig af med Anders Fogh og Pia K.
Sådan en gammel cirkushest som mig, bliver jo helt opstemt ved tanken om en valgkamp...
Demokrati er kun demokratisk når vi diskuterer og forholder os til, hvad der har værdi.
tirsdag den 23. oktober 2007
Hjælp!
Det kan være at nogen af jer andre bloggere kan sige mig hvordan jeg slipper af med det igen.
Hvor er det lige jeg mangler at "klikke"?
Fri mig for tomme traditioner

Så kører den helt tunge markedsføring af græskar - det er jo Halloween!
Jeg bliver så træt af alle de såkaldte traditioner som vi absolut skal arve fra USA. Mors dag - fars dag, kærstedag og så lige nu: halloween.
Jeg holder meget af traditioner, men meget lidt af skulle følge en helt særlig form for disneyficering af alt hvad jeg indkøber af starinlys, servietter med videre. Selv hyggelige tiltag i familien er instrueret - det bliver simpelthen for meget.
"Det er godt det snart er jul, for så bestemmer vi selv hvor træet skal stå."Åh Mor, skal vi ikke lave en græskarmand?"
"NIKS
tirsdag den 16. oktober 2007
Valket taske
Efter flere forsøg med udtagninger, tror jeg nok at jeg endt op med en klassisker: udtagninger i én side frem til midtbag, dernæst indtagninger i samme side. Det giver en helt utrolig god facon, og striberne kommer til at gå "fra nakken og ned i spidsen".
onsdag den 10. oktober 2007
tirsdag den 9. oktober 2007
Det er da helt utroligt forbandet
Og det har Margrethe Vestager og jeg heller ikke - dagens finke der fór af den radikale stegepande kom fra fru formand: Vi foreslå at man fjerner: sprogscreening, læreplaner og evaluering fra daginstitutionerne.
Først skal det ind med skeer: den moderne stat kontrolere dig gennem decentralisering, test, målstyring og evalueringer. Når pædagogerne så har lært det. Så er det blevet for dyrt. Så nu skal de ikke det mere.
Jeg spørger bare: HVA FANDEN ER MENINGEN?
- der blev jeg vist lige sur!
mandag den 8. oktober 2007
Så blev den hæk barberet
Da jeg var på strikkefestival, så var der stor aktivitet rundt om martriklen. Hækken var blevet halveret. Og det skulle så være i denne weekend at vi havde mulighed for at låne trailen, så den afklippede halvdel, kunne komme til genbrugspladsen. Vi knoklede, og nu står hækken som pinde i luften. Men den bliver fin til foråret, for der er masser af kræfter i sådan en gammel hæk.
Og jeg ved godt at alle Slangerupstrikkerne var til håndarbejdsmesse i Roskilde - men jeg er stadig mæt oven på Fanø. Jeg håber at I havde en dejlig tur.
Med alle disse aktiviteter - ja så er det ikke blevet til så meget med specialeskriverierne... Men nu det mandag. Så jeg klør på igen.
Det er sidste skriveuge før jeg igen skal arbejde. Og jeg er jo overhovedet ikke, hverken halvejs eller færdig. Jeg er tværtimod rigtig meget fursteret over at det ikke former sig som jeg havde håbet. Suk - måtte al energi ramme mit skrivetomme hoved lige nu.
fredag den 5. oktober 2007
Efterår

Sommeren ses også i de prangende Daliaer som stadig kan plukkes til overdådige buketter, som jeg gerne tager ind i stuen.
De varsler nattefrost på udsatte steder. Vores citrontræ er vist udsat, og det samme med den lidt forpjuskede oliven som står bagved. Figentræet til venstre - er egne kvisteimport fra Spanien. Alle tre må snart ind i huset, for at blive beskyttet mod det alt for kolde klima.
Måske bliver det idag at jeg invitere planterne ind i huset for vinterly?
onsdag den 3. oktober 2007
Vi var rigtig, rigtig mange...

Uanset at politiet er dårlige til at tælle - så er det tydeligt for enhver, at vi var rigtig, rigtig mange i går på Christiansborgs slotsplads. Når vi er så mange at vi står ude på broerne så er vi tæt på de 100.000 mennesker på Slotspladsen.
Så Anders Fogh - den der ikke vil lytte vil snart mærke, at alle os offentlige ansatte ikke både kan løbe hurtigere på arbejdet, vente på aflyste S-tog, hente børnere tidligere og tidligere fordi børnehavens åbningstid bliver kortere - og så samtidig finde os i en lav løn. Den går ikke!
Jeg håber virkelig at der vil ske en forandring - igår var det tydeligt at der var flere en bare mig - der havde det ligesådan.
Så fik jeg også luftet den her en onsdag formiddag.
mandag den 24. september 2007
3 dage for de strikkeglade - eller er vi strikkegale?
Hygge i vores lille leje hybel i det pitoreske Sønderho
Morgenstund - vi oplevede solopgang på østsiden fra vores vindue, og en solnedgang som ild ude over vesterhavet
Flittige fingre studere Dana's kniplinesjaler
fuld koncentration i worksoppenSikken det har været helt vildt: vi har hygget, strikket, snakket, strikket, lært nye teknikker, strikket lidt igen, og mere snak og flere mennesker. Jamen det har været helt forrygende.
Jeg har taget nogle billeder, så i måske kan fornemme lidt af stemningen og de mange aktiviteter.
Jeg er faktisk så begrejstret, så nu har jeg meldt mig ind i "gavstrikkerne" - og er det lige så sjovt som det lyder, så venter flere gode oplevelser "for mig og mine strikkepinde".
Tak til Fanø - og tak til Christel for en rigtig dejlig festival - håber vi alle ses til næste år.
mandag den 3. september 2007
Jazz og Strik
For dem af jer som ikke lige ved det, så er det "store" forhold i Slangerup, som både kan prale af en Kongensgade og en Petersplads, og nu svinger byen også med den internationale jazzscene. Det er tæt på verdens navle...
Får man strikket på sådan en Jazzweekend? Næsten ikke. Så jeg måtte stimulere mit fibergen oppe hos Lotte som holdt tre års jubilæm i sin hyggelige butik: Stikketøsen, den kan vi heller ikke undvære i byen.
Her til morgen tikkede mailen de sidste informationer ind fra Strikkefestivalen på Fanø. Det ser også ud til at blive utrolig hyggeligt - jeg glæder mig. Og det er jo superhyggeligt at vi er tre strikkegimper som skal afsted sammen.
Vi går og pønser på at lave en søndags-strik-sammen når vi er tilbage, så alle I andre kan få glæde af vores festivaltur. Men mere om det senere til alle jer i strikkecafén.
tirsdag den 28. august 2007
Herligt med regn og blæst - tid til strik og bøger
I denne sommer har jeg fået produceret to lækre trøjer til tvillingerne i Århus. De er blevet lidt store i størrelsen, så der plads til at vokse i.
Min søde datter skulle også have lidt. Så efter et par mislykkedes forsøg med en bomuldstrøje, i en elendig HP-opskrift, så endte det med en sommerponcho. Det næste projekt blev også til Mette, hun fik en omregnet Hanne Falkenberg, strikket op i Kauni: rosa, beige, råhvid, den blev nu rigtig god med 6 store lyserøde knapper. Nu er jeg ved at afslutte borten på endnu et engelsk lace sjal - jeg er vild med kniplingestrik. Det er en fornøjelse at strikke. Det er ikke så svært som det ser ud til, ofte er det meget gennemarbejdet opskrifter som er i de engelske bøger.
I fortjente at se billeder af det hele, men det må følge - eller i strikkecafeén i aften.
Og så til den store bekendelse - jeg er endnu engang faldet i et hul på amazon.com og har købt for en formue af strikkebøger. Bøger er en af mine store svagheder, ikke nok med at jeg skal læse mange bøger, jeg har også et behov for at eje alle de fantastiske værker. Stikkebøger forener jo så to lidenskaber: litteratur og uld. Og det skønne ved de engelske strikkebøger, ud over prisen, er at de sætter garn og opskrift ind i en kulturhistorie som for en "finesmækker" som mig, bare gør det superdejligt at have i hænderne. Jeg læser og kigger i mine strikkebøger igen og igen. Jeg sætter små sedler ved dem som jeg har strikket, skriver på diagrammerne, har små gule sedler med oversættelser osv. En bog er jo ikke bare en bog, men en verden af viden.
Så derfor et lille citat fra Georg Brandes:
torsdag den 5. juli 2007
Juhuu Sommerferie
Ferieforberedelserne har været igang et stykke tid og jeg nu indkøbt knapt et kilo garn til flere forskellige projekter som gerne skulle holde ferien over. Turen går til Slovenien med campingvognen, så der er masser af plads til garn m.m. Lydbøgerne er ved at være lagt ind på mp4'eren, så nu venter skønne timer foran os med fuld afslapning.
Derfor vil der også være lidt stille her på bloggen - og Z. jeg har stadig ikke din mailadresse/blogadresse, men det ville jo se skønt ud hvis jeg havde en "knap" her på siden, så der var linket til din.
God sommer til alle der læser med
tirsdag den 3. juli 2007
Opskrifter på nettet
Joo - videndeling er jo godt, og kan man eje fælles kulturarv, som nogle af mønstrene udgører? Jeg tror det ikke.
Sjaler har kvinder (og nogle mænd, men det er så ikke nogen jeg kender) til alle tider haft brug for og har udviklet og strikket de smukkeste klædningsstykker. Til hverdag, til bryllupper og begravelser, til en hver tænkelig situation, hvor varme og skønhed har været behovet.
Derfor vil jeg - måske lidt optimisk - oprette en samling af gode sjalsopskrifter som jeg har udviklet og strikket, og som måske kan være til glæde for jer andre. Idéen er selvfølgelig også at det bliver muligt at den enkelte opskrift en strikke bedømmelse, men mere om reglerne senere.
I må vente med tålmodighed - der ude på nettet, men send gerne jeres egne til mig enten på bloggen eller på mail, så kommer dine forvoritter også med på bloggen. Giv mig gerne et på kommentarer.
God sommer til alle jer strikkere - uanset om det bliver regn eller bragende sol, så er det jo godt strikkevejr.
onsdag den 13. juni 2007
Der er stadig gang i pindene... men foto må lige vente
- Et er afleveret til en kollega... i smukke lime og blå farver - desværre nåede jeg ikke at tage et billede
- er i gang med et ultra fint sjal med en super fine marinould - i koksgrå og et åbent bladmønster. Ambitionen er at der skal en blad-blonde på... nu må vi se.
- digt i masker holder pause
- skyggestrik er travlet op - jeg er træt af garn og opskrift - dårligt kaunigarn, fyldt med spindefejl og knuder...
- en veninde har netop bestilt et blondesjal - uha og lækkert, lækkert garn skal der bruges, men jeg skal ikke starte for tideligt, for så risikerer jeg at et andet strikketøj går i stå. Lidt diciplin skal der til, ellers bliver mine projekter til UFO'er - men det kender I sikkert godt.
I garnkurven har jeg nu en hob af lækre garner, blandt andet en sommerbluse til M på 11 år, men efter at have travlet op to gange, da garn, (opskrift og strikkefasthed driller rigtig meget,) så daler interessen for projektet. Men den må hellere blive færdig, til glæde for barnet. Der er også garn til to trøjer til tvillingerne på 2½, med en gamel Falkenberg-opskrift. Godt garn bliver dog hurtigt til sjaler hos mig, især hvis jeg lige står og skal bruge en venindegave. og som I ved: Sjaler kan man aldrig få for mange af.
I de næste dage falder temperaturen, og måske bliver det regn. ... OG det er godt strikkevejr! Så har jeg ikke dårlig samvittighed over for mine haveprojekter. Men kan sidde og nyde mit staudebed fra stuevinduet. Smukt står de lyserøde silkepæoner.. jeg holder så meget af deres helt overdådige størrelse. Jeg må heller få taget et billede så i kan nyde mit farverige bed.
Foto følger med næste indlæg
onsdag den 23. maj 2007
Foto af det der bruges mest og lidt nyt




Det er ikke helt let, så jeg er lige ved at travle det hele op - for som strikkepigerne sagde i går aftes - du vil blive ked af den fejl.... Ja okay. Ud med pinden og op med gøjemøjet. Og så igang igen.
tirsdag den 8. maj 2007
Skøn bededagsferie
Det gode vejr, har jo også betydet at jeg har fået strikket en del. Jeg har en trøje liggende, fra "Digt i masker", den skal jeg tænke lidt over, for halsudskæringen er, i følge opskriften, frem og tilbage med indtagninger. Men med to farver på pinden, så er udsigten til vrangpindene ærligtalt triste og besværlige, så lige nu overvejer jeg om jeg kan klippe mig ud af miseren... der skal jo klippes til ærmer (sådan er det jo ofte i norske opskrifter), eller om jeg skal strikke som der står skrevet.
I mens jeg overvejer dette strikkeproblem så kan jeg lige strikke et sjal i bladmøster. Det er i den nye kaunifarver blå/grøn/petrol, som er super skøn. Billede kommer snarest ... det bliver virkelig smukt.
onsdag den 2. maj 2007
Så prøver vi igen
Så Velkommen til Karen-Ditte's blog - og velkommen til at kommentere mine indlæg.
Karen-Ditte





