tirsdag den 24. februar 2009

Sikken en skøn dag


Helt usædvanligt tidligt blev jeg vækket i morges - kl. 5.30, med sang og flag - Dejlig start på min fødselsdag. Kl. 8.00 bestod bilen til syn - dejligt, så kan den for lov til at køre lidt endnu. og lige om lidt suser jeg over på Fanø festivallen og melder mig til -håber at det er muligt at få en køje på kolonien, så jeg kan være sammen med de andre Slangerup-strikkere.
Jeg skal kun på halve workshops denne gang. Godt nok lærer man mest når man har en hel dag til at fordybe sig, men der er så meget at se og opleve, og det skal der også være plads til denne gang.
I aften skal jeg hygge med familien, som gav mig skønne gave denne morgen: Margurite fra Georg Jensen, fra søde M. Et lille ophæng med vintergækker fra P og fra Lille M var der et gavekort på 5 gange støvsugning - uh skønt med lidt hushjælp:-)

lørdag den 14. februar 2009

Fra spids til spids


Jeg har flere gange strikket et mindre sjal som går fra spids til spids. Strikkemønsteret er gammelt.
I en engelsk strikkebog fra 1837 er det beskrevet som bondekonens arbejdssjal. Man mener, at det er den først nedskrevet sjalsopskrift som vi kender. Man kan læse om det i "The Ladies' Knitting and Netting Book" Skrevet af Miss Watts, London.
Her ser i så min udgave anno 2009 og i moderne garner. Jeg har strikket i to isblå farver; et blødt pelset garn Symfoni og effektgarnet er Lamè. Hvis du ønsker opskriften så send mig en mail: karen-ditte@jubiimail.dk

onsdag den 11. februar 2009

Dengang sneen fik sin farve

Den gang at alle i verden fik sin farve, kom sneen stille dalene ned. Men den havde ikke fået sin farve endnu.
Åh, tænkte sneen. Så fine de alle ser ud i deres farvepragt – bare jeg blev lige så skøn, at se på. Sneen kiggede sig omkring og fik så øje på de dybt røde roser, som stod og nejede med deres smukke hoveder.
Sikken en smuk rød farve, kunne jeg ikke få lidt rødt af jer? spurte sneen roserne. Roserne knejsede og nikkede blidt i vinden. Nej, sagde de med fine stemmer. Det går vist ikke, hvis vi skal blive ved at være så skønne og røde, så kan vi ikke dele ud af vores farve. Roserne svajede og så den anden vej.
Sneen fik nu øje på alt det grønne. Det var grønt så langt øjede rakte, på blade, på buske og træer. Og de grønne bakker strakte sig vidt i landskabet. Sneen tænkte at når der var så meget grønt, så kunne de da godt undvære lidt.
Næ, nej, sagde græsset og bladene, vi kan sandelig intet undværer. Vi skal være alle steder og har brug for alt det grønne farve selv, det kan du nok forstå.
Sneen så nu op i den klare blå himmel, men nej, himlen ville heller ikke give lidt blå farve. For tænk dig, den delte allerede med alle verdens have – så den havde rigeligt at se til.
Sneen fik nu øje på den store gule sol, og spurte om den ville give lidt farve. Men solen, den hverken så eller hørte sneen, den havde så travlt med at skinne ud over verden – og den var så langt væk, så sneens stille stemme kunne slet ikke høres.
Sneen havde næsten opgivet at få sin egen farve, da den hørte en lille spinkel stemme sige:
Du må da godt få noget af vores farve.
Sneen så sig omkring – hvem var det der talte? Så endelig fik den øje på de små vintergækker som stod dybt nede i sneen. Du kan da få lidt farve af os, gentog de.
Sneen blev jublende glad og den blev snart helt hvid og skøn at se på.
Til gengæld lovede sneen altid at passe godt på vintergækken, og den altid ville dække vintergækken helt forsigtigt til med sin smukke hvide kappe.
Og vintergækkerne, jo, hvis du kigger godt efter så kan du se, at de mangler en lille bitte smule hvidt, og der er vintergækken nu grøn, for det er den farve som vintergækken gav til sneen.
Se nu ved du også, hvorfra sneen fik sin farve.

søndag den 8. februar 2009

Forsinket Nytårskur


Sidste weekend holdt jeg nytårskur for mine strikkeveninder. Det er jo helt utrolig nemt at invitere til en lækker frokost, når alle har en ret med. Det smagte fantastisk. Bagefter var der kaffebord med fastelavnsboller og kransekage. Så det var jo hele to højtider fanget i et superøjeblik.

Dorte havde kreeret den supeskønne kransekage - og resterne varede ikke længe her i huset, og jeg skal lige huske at sige mange tak fra familien:-)

Men, men se lige hvad der er på bordet: pakker, masser af pakker og dem skulle vi spille om!
Vi havde alle stået på hovedet i gemmerne derhjemme. Der skulle ikke købes nyt. Ind og kigge i kurve, skabe og skuffer efter lækkerier, kits der aldrig blev strikket, overskudsgarn som bare ligger og ligger. Spændende indpakninger og kreative sløjfer fyldte hele bordet op, og der var ingen sure miner over at de allesammen var bløde pakker- der var et fælles tema: pakkens indhold skulle være strikkerelateret.
Regler for pakkespil for de fibergale
Alle medbringer mindst en pakke, gerne flere som ligges ud på bordet.
Vi spillede med to terninger. Der vandre rundt fra spiller til spiller.
1. Runde:
Slår du en 6'er må du tage en pakke og ligge foran dig selv.
Når alle pakker er fordelt, mere eller mindre retfærdigt, mellem spillerne starter næste runde.
2. Runde:
Denne runde spilles på tid - et stopur sættes til ca. 20-30 min.
Slår du en 6'er må du tage en pakke fra en af de andre
Slår du en 1'er må du tage en pakke fra én og give til en anden.
Man må ikke tage den sidste pakke fra en spiller - alle skal kunne få mindst én pakke tilsidst.

Se lige her hvad jeg vandt - en masse bomuldsgarn som lige er smuttet ud af billedet. Sokkegarn kan man jo ikke få for meget af, og i en af mine pakker var der en hel del. Så jeg tror min mor vil få glæde af noget af det. Der var også to pakker som havde et "sjalskit" med både evillagarn, bomuldsgarn og lidt effektgarn. Jamen det var nogle gode gaver, og selv kom jeg jo af med noget af det garn som bare ligger og mister knisten. Måske bliver der strikket af det nu!
I hvertfald var det en sjov og hyggelig søndag i strikkepigernes selskab. Det må vi gøre igen.

tirsdag den 3. februar 2009

Normieret af Zette

Jeg har fået en Limonade Award - det er Zette der har valgt mig:-) Tak for det!
Opgaven er nu, at give den videre til 5 bloggere, som har en spændende blog - og som fortjener at blive anerkendt for deres bloggeri.
og de nomineret er:
Hanne, Anne,
Bettina, Tina, Frida
Send Aworden videre hvis du vil, og gør følgende:
1. sæt logoet på din egen blog, og link til giveren
2. Nominer 5 bloggere
3. Skriv til dem at du sender anerkendelse og aworden til dem
4. Link til de normineret på din egen blog
Leg med hvis du vil...

mandag den 2. februar 2009

Se her! og vind en elefant


Skynd jer over på denne blog og vind en af de søde elefanter, bare ved at ligge en hilsen på bloggen - super fin blog-konkurence:-) Jeg er med, hvad med dig?

onsdag den 28. januar 2009

Strikkefestivalen på Fanø - Serviceoplysning

Ih, altså ... det var da sent man skal tilmelde sig! Ja, I ved nok: Strikkefestivalen på Fanø

... og nu havde vi lige arrangeret os med kaffe og computer og start, parat, tilmeld den første februrar. Men vi skal med - så vi sidder parate igen når vi har den første marts :0)

torsdag den 22. januar 2009

World Wide Knit in Public day


Nu kan jeg vist ikke blive ved med at sige godt nytår til jer allesammen. Strikkeåret er allerede i fuld gang.

Jeg kan desværre ikke bringe billede af det der er på pindene i øjeblikket - det er nemlig en gave til en kær ven der fylder 60!

Men til gengæld vil jeg oplyse at World Wide Knit in Public day er den 13 juni i 2009. Der er ikke så mange arrangementer endnu. Men det kan jo være at Britta Wilfert igen i år tager initiativ til strik-ude-dag i Grønnegården i København. Sidste år var i hvertfald gevaldig hyggelig.

Har du ikke de store erfaringer i at strikke så kig lige en gang her på Britta's super gode idé

onsdag den 31. december 2008

GODT NYTÅR TIL ALLE MINE BLOGVENNER

Så er årets sidste dag, nu havde jeg lige vænnet mig til 2008, bare jeg ikke glemmer at det allerede er blevet 2009.
Der er meget jeg glæder mig til i 2009.
Første dag i februar holder jeg nytårskur for de garnglade kvnder i vores lille pindeklub. I marts er der generalforsamling i GAVSTRIK, og Dorthe og jeg suser til Århus og er med, og jeg glæder mig allerede. Det bliver et hyggeligt gensyn med mange pindevenner. Til september er det så strikkefestival på Fanø. Da vi sprang 2008 over, ja så er der jo sparet endnu mere energi op til nogle skønne efterårsdage på Fanø.
Desværre falder webstrikkerne næsten oven i. Så der må vælges.

Arbejdsmæssigt ved jeg at der vil ske store ændringer. Det er både godt og skidt. Godt med nye udviklingsmuligheder inden for mit projektområde, men skidt med længere transport og en endnu noget løs organisation. Men det får en chance.

Familien er blevet til en teenagerfamilie. Det betyder opløsning på en hel masse ting som jeg har sat i værk, og dét skal jeg liiige vænne mig til. Det giver måske også en frihed, men helt uden skrammer i omstillingen er det nu ikke.

Til alle jer som læser med her, som giver mig gode kommentarer og er med til at udvikle min blog. Til alle jer ønsker jeg et rigtigt godt strikkeår med masser af garnfede oplevelser uden for meget pindehuggeri...:-)

mandag den 29. december 2008

Året der "strak"

Ved begyndelsen af 2008 besluttede jeg at gemme alle bandaroler fra det garn, som jeg strikkede med. Nu er året næsten gået, og hvormeget fik jeg så strikket? Regnskabet ser nogenlunde således ud:
Sokkegarn: 1500 g
Uld: 1200 g
Alpakka: 1000 g
Eskimo: 800 g
Bomuld: 800 g
Noro: 500 g
Mohair: 250 g
blandet effekt og pelsgarner: 500 g
ialt har jeg strikket ca 6 kilo og 550 gram.
Ikke overraskende har jeg forbrugt rigtig meget sokkegarn - se bare indlæg andet sted her på siden.
Der er også et par UFO'er i strikkekurven. En UFO er et strikketøj der holder pause, er fejl i, eller har en opskrift der alligevel er "dum" - altså i det hele taget er noget af et uidentificeret projekt :-) - måske har du også noget strik liggende, som ikke blev helt som du ville?
Et nytårforsæt skal derfor være at strikke noget af det færdigt. Det samme gælder al det garn, som ligger fint i kurvene, på hylderne, i tasker og poser. Noget af det er jo superlækkert... så det er bare om at komme igang.

fredag den 12. december 2008

Vægttræning før julefrokosten


Et billigt grin, som en venlig sjæl sendte mig på mailen - og så lige før endnu juleguffeweekend:-)

mandag den 1. december 2008

Julekalender

Så blev det den første december og der er mange julekalender som skal åbnes. Her er en fra garnstudio Så er det bare at komme igang med strikkepindene - der er sikkert mange små søde strikkeidéer bag lågerne.

Sidste år lavede jeg en strikkejulekalender med opskrift og det hele. i år kommer julemåned helt bag på mig - men jeg når det nok alligevel:-)

Her er så linket på et skønt halstørklæde fra det svenske "Slöjd og hantverk", hvor du dag for dag får en rapport - et nyt mønster, så efter 24 dage har du et flot tørklæde.

søndag den 23. november 2008

SOKKER - hæl og tå


Jeg strikker sokker, nogen gange bliver det til mange par i løbet af en vinter. Familien vil heldigvis gerne gå med dem. Her er en hurtig sokkeopskrift som passer i str. 36-40 i damestr.

OPSKRIFT
Slå 64 m op på pind 3. fordel maskerne på fire pinde. Strik en rip 2 r. 2 vr. ca. 5-8 cm eller hele skaftet - alt efter ønske.

Jeg strikker forholdsvis lange sokker til Mette som bruger dem uden på gamacherne. Mine egne er knap så lange. Mål på dit eget ben, eller sokkebrugerens ben - det giver de bedste resultat.

Hæl:Hælen strikkes over halvdelen af maskerne. Sæt maskerne på en pind og strik frem og tilbage i glat. Huskereglen er at man strikker 2-3 rækker færre en man har masker. Altså har du 32 m. strikker du ca. 28-30 rækker baghæl. Husk 1 m. løs af. Slut af med en vr. pind.

Kilen: Strik til én maske over midten, altså 17 m. 2 m. dr. sammen og 1 r. Vend tag første m. vr. løs af. Strik 3 vr, og 2 vr. sm. 1vr. Vend. * Tag første m. r. løs af. Strik hen til det lille "hul" hvor du vendte sidst og tag 2 dr. s. 1 r. Vend. Tag første m. vr. løs af, strik vr. hen til "hullet" igen, tag 2 vr. sammen 1. vr. Vend* Gentag fra * til * til alle maskerne er med fra begge sider. Saml nu maskerne op langs det lige stykke af hælen. Der samles én maske op i hver lænke. Derfor er det særligt vigtigt at alle rækker er startet med 1 m. løs af.

Nu strikkes der videre over alle masker, de opslagne masker strikkes drejet, så der ikke kommer huller i hælen. Jeg tager 2 omgange med alle masker og dernæst begynder jeg på indtagningen til foden.

Foden: På næste omgang strikkes 2 m. sm. før vristen og 2 m. dr. sm. efter vristen. Fortsæt med indtagninger til du igen har det antal m. som du startede med. Fortsæt så til foden har den ønsket længde.

Huskeregel: Man har strikket en lang nok fod når man ved prøvning har strikket lige forbi lilletåen. Så passer det ca. med at man påbegynder indtagninger til til tåen.

Tåen: Over hver af de 4 pinde startes der med 1 r. 2 ret sm. strik hen til de sidste 3 m. og strik 2 m. dr. sm. 1 ret. Disse indtagninger gentages på hver 3. pind. 3 gange. Dernæst på hver 2.pind 2 gange. og tilsidst på hver omgang. Når du har 8 m. tilbage ialt, trækker du tråden igennem alle maskerne. Hæft enderne godt, der slides jo meget på sokkerne.

søndag den 16. november 2008

En hue på et par timer

Det er nogen gange godt med en bunden opgave: "Kunne du ikke strikke en stribet hue til mig?" siger Rasmus der lige er på weekendbesøg.
Det kan jeg da ihvertfald!

Her er en hurtig hueopskrift:
Garn: Superwash 1ngl sort og 1 ngl grå.
Slå 160 m. op på rundpind 3.5.
Strik 10 cm. rib med 2 r. 2 vr.
Skift til p. 4 og strik glat samtidig tages 46 masker ind på første omgang. Striberne er kun i glatstrikket.
Efter 4 striber grå og sort påbegundes indtagningerne. jeg har valgt at striberne er smalle, altså to omgange. Men her bestemmer du huens udtryk selv!
Sæt mærktråd for hver 6 m. og tag ind efter mærketråden på hver 6 p. Når der er ca. 20 masker tilbage, tages alle m. sammen to og to. Altså halvér maskeantallet på en omgang, træk garnet gennem de sidste masker, stram garnet og hæft enderne.

Mange trofaste læsere

Sådan ser en hyggelig lørdag eftermiddag ud. Computere inden for rækkevidde. Jeg tjekker lige blogs. Der er jo kommet den herlige gadget at man nu kan indsætte en rubrik til faste læsere. Ikke nok med at jeg kan se alle jer som jævnligt kigger her forbi. Jeg får også en liste over hvor jeg selv færdes med jævne mellemrum. Hvis man klikker på min profil, så kan man se, hvor jeg læser med. Det betyder at selvom du ikke selv er blogger, men har en google profil, så kan du være med og få etabeleret en oversigtsliste. Det er måske et farvel til de kedelige feedslister?

søndag den 9. november 2008

De små hurtige



Det bliver til en del sokker - jeg må ved lejlighed stabler dem så i kan se hvormange der faktisk ryger af pindene. Jeg ved tror et par om ugen. Heldigvis er der mange aftagere, så jeg strikker i alle strørrelser. Det næste par skal op over knæene. Det glæder mig, for uld er da den eneste løsning til teenagepigerne tynde, tynde gamacher. Så de er på pindene snart.


Weekenden er også blevet brugt til lidt hæklerier. Det er ikke så ofte jeg hækler, men Lotte inspirerede mig lige til disse her lange baner

Flere striber i lange baner

Endnu flere striber i lange baner er blevet strikket i denne uge. Ønsket om et meget blødt halstørklæde gjorde at jeg skiftede til Hjerte garns økologiske exclusive Alpaca. Det er da superlækkert. Ideen var at isætte en helt lys isblå, men den sorte og grå bar så pænt, at den valgte blå var for bleg, så den kom ikke med. Da garnet er lidt tykkere, har jeg denne gang kun 90 masker. Men principperne er de samme, som er beskrevet her. Du kan stadig få en opskrift tilsendt som pdf-fil, send mig blot en mail, eller skriv din egen mail i kommentarfeltet.

lørdag den 18. oktober 2008

Strikkeudstilling i Hillerød

Her er den oplagte udfulgt for strikkepigerne... Det må vi vist lige arrangere.
Hillerød og Omegns Folkedansere og Danske Folkedansere Region Hovedstaden har i anledningen af ”Håndarbejdets Dag”, lavet en udstilling, hvor temaet er

”Strikning igennem 200 år”
Udstillingen finder sted i ”Kedelhuset” bag Hillerød Bibliotek,Christiansgade 3-5, Hillerød.
Det er åbentbart ikke særlig længe de gider, at vise os lidt strik, så det er bare fra den 6-8 nov:
Torsdag d. 6. og fredag d. 7. november kl. 11.00 til 17.00
Lørdag d. 8. november kl. 11.00 til 15.00
Der er gratis adgang.
På udstillingen vil der være strikkede tekstiler fra sidst i 1700-tallet og frem til vore dage.
Desuden vil der være unikt håndarbejde, specielle mønstre og moderne design, samt tekstiler der er strikket både i hånden og på maskine.
Udstillingen omfatter også arbejdende værksteder, hvor man ser hvordan strik bliver til. - måske skulle man selv lige medbringe lidt uld og et par pinde:-) Hvem vil med?

Brev fra en god ven


Se, hvad der kom med posten idag. Brev fra Mandagspigen. Anne har været så sød at optage tv-udsendelsen med Kaffe Fasset til mig, så nu skal der hygges foran TV'et. Jeg glæder mig til at se det. Tusinde tak til dig Anne, fordi du gad sende det til mig:-)
Jeg giver kaffe søndag til de strikkepiger der har lyst til at se med ved 2' tiden - giv lige en lyd, hvis I kommer forbi.

søndag den 12. oktober 2008

Striber i lange baner




Så har jeg produceret endnu en herlig vinterting - et mægtig langt halstørklæde i striber og tern. Mest sort og hvidt, og hist og her lidt rosa. Garnet er Marino silk fra Hjertegarn. Det er ikke helt billigt, men det er et fint alternativ til alpakka. Nogen gange syntes jeg at alpakka'en er for blød og derfor har svært ved at holde på faconen. Men det garn er lige så lækkert at røre ved og holder fint på strikket.
Denne gang har jeg nedskrevet hele opskriften - hvis du ønsker en kopi, så send mig en mail:-) og jeg sender den til dig.
Og så lige lidt strikke zen:
Når jeg strikker striber, så opfinder jeg nogle regler, som jeg skal følge. Sådan var det også i dette tørklæde. Her var reglerne at der ikke måtte være en rækkefølge på mønstrene. De skulle anvendes tilfældigt. De brede striber skulle der altid være ti rapporter af (altså 20 striber i alt). Den rosa farve skulle altid anvendes i stedet for den hvide, men aldrig i de brede striber, og altid meget lidt og aldrig på samme måde eller det samme sted i et mønster.
Måske har du også sådan nogle overvejelser kørende i hovedet mens hænderne knokler. For mig sker det ofte, og derfor har jeg så svært ved at ligge et strikketøj fra mig - jeg skal jo lige...

Her tørklædet hængt op i efterårsrødt kirsebærtræ.

fredag den 3. oktober 2008

Kaffe Fasset i TV




En af mine helt store forbilleder inden for strik, tekstil og farver er Kaffe Fassett.

Nu kommer han i dansk fjernsyn... øh altså på dk4, og den kan jeg så ligesom ikke se. Måske kunne jeg lige lokke en god strikkeveninde til at optage det når det kommer.
Her er klip fra pressemeddelsen - så kan I jo selv se med:

Lørdag den 11. oktober kl. 22.30 kan dk4´s seere godt glemme alt om vores danske yndlingsfarver – sort, hvid, grå og (når det skal være lidt vildt) marineblå! Den aften står der nemlig ”Kaffe Fassett – en mand og hans strikketøj” på programmet.
Kaffe Fassett er én af de internationalt banebrydende pionerer indenfor alle former for tekstildesign. Lige siden midten af 60´erne er hans strikke -, og broderiopskrifter gået Verden over, og mange – også i Danmark – er vilde med hans sweaters.
I 1988 var Kaffe Fassett den første nulevende tekstilkunstner, der fik sin egen udstilling på The Victoria & Albert Museum i London. Udstillingen blev en overvældende succes og bragte Kaffes værker rundt på de førende museer over hele Verden. Første udstillingssted efter London var Kunstindustri Museet i København i 1989. Her stod publikum i lange køer udenfor museet for at komme ind og bese Kaffe Fassetts farverige univers. Efterfølgende har han ofte været i Danmark for at holde workshops.
Det var på Kunstindustri Museet at dk4´s Frantz Howitz mødte Kaffe Fassett første gang i 1989. Siden besøgte han Kaffe Fassetts studie i London, og der blev lavet en aftale om et portræt til TV2. Det blev imidlertid aldrig produceret. Da ”Håndarbejdsbladet – i tråd med tiden” henvendte sig til Frantz Howitz om et muligt samarbejde om et håndarbejdsprogram til dk4 var det derfor naturligt, at valget faldt på netop Kaffe Fassett.
Kaffe Fassett – en mand og hans strikketøj” kan opleves på dk4 første gang lørdag d. 11. oktober kl. 22.30 med genudsendelse søndag d. 12. oktober kl. 18.00. – Herefter gentages programmet nogle gange i midten af november måned
.

søndag den 28. september 2008

Kreativ messe var ukreativ

Efter en uge med århundredes influenza - kunne en tur til Roskilde og den kreative messe måske lige give lidt inspiration. Mette og jeg drog af lige over frokost. Men, men jeg blev virkelig skuffet. Der var stort set ikke noget strik, men masser af stof til patchwork, masser af klisterdimser til hjemmelavet kort og deslignende. Nej, jeg var noget skufftet. I den ene sal var der slet ikke fyldt op med stande, men med malerier.
Ikke for at tale grimt om nogen specielt:-) men springet mellem hobbyarbejder og kunstværker er stadig hel enorm og det var tydeligt på de udstillede billeder, som man havde valgt skulle udfylde en stor del af den anden messehal. Kvaliteten er simpelthen for lav!
Det kostede 50 kr. at komme ind - det var ikke pengene værd...
Så vi var der ikke så længe, men valgte at suse hjem i det fine efterårsvejr.

torsdag den 4. september 2008

Valket sjal med bobler






Her følger opskriften på et rigtig tv-kigge-strik.

Boblesjal
Slå 120 m. op på pind 4 med Kauni - papegøjegarn. Jeg har brugt to nøgler, og midtvejs "snød" jeg lidt, og rullede garn op så farveskiftene passede. Det ene nøgle har jeg taget garnet udefra og det andet indefra. Det betyder at jeg slutter med den samme farve som jeg begyndte. Lidt orden i tilfældighederne kan jeg bedst lide.
Stik ca. 180-200 cm og luk, hæft ender.
Jeg har brugt almindelige glaskugler, men vil du have større bobler så kunne andet såmænd også bruges. Det skal bare kunne tåle vaskemaskinen.

Glaskuglerne holdt jeg fast med helt almindelige små elastikker og så vupti en tur i vaskemaskingen. Jeg kørte på 40 grader, men, men her er der ingen regler. Hvis du ikke kender din vaskemaskine, så start på 30 grader, man kan altid vaske det mindre, men har absolut ingen erfaring med at vaske noget større...:-)

Efter valkningen tages kulerne forsigtigt ud - stræk en smule i ulden så det får en pæn facon, tør det i let spænd - og så er det jo bare at vente på sneen. Jeg er parat med mit første tørklæde i denne sæson.

Held og lykke med dit - kopier bare mit - som også har fået inspiration fra andre kreative stikkere.
- Jeg er selv ganske tilfreds med resultatet - men det kunne også blive en lille gave...