søndag den 17. oktober 2010

Ømme fødder efter en lang dag i London

Igår aftes ankom vi til London. Det var lidt sent, så vi så ikke så meget. Derfor var vi tidligt på færder og afsted índ til byen med undergrundsbanen. Det er jo søndag, så vi har rigtig leget turister og været rundt omkring og set: Parlementet, London Tower, Westminister Abbed og gået langs floden. Formiddagen tog vi en rundtur på Brittish Museum. Det var en rigtig god udstilling, som en tur gennem Ken Follets bog: London. Har du ikke læst den, kan jeg varmt anbefale den.

Mette ved London Tower.

Efter mange timer rundt i byen, så vi overrasket at man kunne få en turistguidet tur med bus til 24 pund, men så var det også med gratis vandretur oveni. De skøre de englændere...
Det var første dag, nu nydes der te på hotelværelset og morgendagen planlægges. Måske en tur til downtown eller Camden Marked. Men nu er fødderne trætte. Så det kigger vi altsammen på imorgen.



fredag den 8. oktober 2010

Hanne Falkenberg fortæller om sit design på DK4

Nu kommer det fjerde af programmerne på DK4. Der har jo allerede været programmer med Vivian Høxbro, Marianne Isager og Christel Seyfarth. Nu kommer turen altså til Hanne Falkenberg.
Hun har måske nogle af de mest gennemarbejdet opskrifter, som jeg har strikket efter. Man kan altid genkende hendes særlige teknik, med mange retriller, stor geometri, enkelthed og skønne farvekombinationer. Der skal nok være nogle, som syntes at hun er for speciel, men jeg holder faktisk af hendes tidløse design.
Jeg har allerede hørt Hanne fortælle om sit liv med strik, garn og farver. Det gav faktisk et billede af et meget privat menneske bag alle maskerne. Men vil nu alligevel jeg glæde mig til at se udsendelsen i aften kl. 22.35.
På DK4 genudsender de deres udsendelser mange gange. Så udsendelsen bliver også sendt på søndag kl. 20.00. Men det er jo samtidig med Borgen, så det er familien nok ikke så tilfredse med.

Faktisk er det jo kun på DK4, at man har fået øjenene op for strikkekunst og strikkeglæden og ike mindst, har kunnet forestille sig, hvordan man kunne formidle dette på TV. Det førte faktisk til at, tilrettelæggeren Frantz Howitz er blevet udnævnt til ”Årets gavstrikker 2010” af foreningen GAVSTRIK. Der er jeg jo selv medlem, og jeg syntes, at det var meget velvalgt at pege netop på Frantz Howitz. Selv var han meget overraskede og fortalte i sin takketale at han havde opdaget en verden, med meget stor kreativitet og kunst, som havde været fuldstændig ukendt for ham. Men nu kan alle jo se med på hans udsendelser, og inde i DK4´s arkiv på internettet kan du se de første 3 udsendelser hvis du er gået glip af dem.

tirsdag den 5. oktober 2010

365 ting du kan strikke


Jeg faldt lige over en helt skøn blog 365 ting som du kan strikke, som Erika og Helena skriver. Dagligt oploader de et nyt design med link til opskriften. Der er virkelig meget inspiration og hente - og ja, jeg kunne sagtens strikke en ny ting hver eneste dag - hvis bare jeg havde tid nok.... Uha det er skønt at strikke - og skønt med inspiration fra andre.

søndag den 26. september 2010

Hvis du var ung i 80'erne så strikkede du...

Jeg har strikket fra jeg var en stor pige i slutningen af 70'erne. Min første strikketrøje var en sømandsswearters i mørkeblå. Dernæst gik det slag i slag, med mønsterstrik og mange farver. Strikket skulle jo matche de coboltblå plastik øreringe og de stramme Lewis - som var et must i hele min ungdom. Jeg har strikket et uanet antal af kæmpe uformlige trøjer i børstet uld - med guldtråde, selvfølgelig. Jeg husker at der kom en opskrift i Alt for damerne som var med flagermusærmer og strikket på diagonalen i multi garn kvaliteter. På mit daværende arbejde strikkede vi den alle sammen - i frokostpausen selvfølgelig.
I 80'erne havde jeg mit strikketøj med alle steder. På arbejdet, i toget, på seminariet og til møder. Dengang var det supermoderne at strikke, sådan husker jeg det i hvertfald. Nu sidder vi på strikkecafeer - sammen med dem som også var unge i 80'erne og måske før.
På Drops har de lagt alle deres gamle kataloger ind. Langt tilbage. Jeg sad og kiggede det igennem - og det var en tur tilbage i tiden, for rigtig mange trøjer er jo gået i glemmebogen, slidt op, foræret væk eller smidt ud. Men når man så ser de skønne billeder.... så er man der jo igen.
Se blot denne skønne unge model, med strithår og lang nakke - i 80'erne var mændene også lidt skønne, ik. Sådan husker jeg dem ihvert fald.

Men turen startede med at Mette ville have en klassisk mønstertrøje. Og Mor, den skal være virkelig stor og slasket - altså nærmest en herretrøje. Hmm med brede skuldre og alt det der. og så var rejsen tilbage i strikketiden jo startet.


Mette valgte denne trøje. Der var selvfølgelig ikke lige garn nok i de valgte farver af Karisma'en så vi sprang til Superwash Vital. Det er også et ok garn.
- og fik jeg lige fortalt at hun har snuppet min cowboyjakke. Det er ok, jeg kunne knap få "lærerinde musklerne" ind i de smalle ærmer.

lørdag den 18. september 2010

Snotnæse strik

Mens næsen løber og øjene er røde endnu en poncho blevet færdig. Det er blæsende koldt, så den er bare super at krybe ind i. Opskriften har jeg lavet før (Alma og Camillas poncho). Jeg mailer den gerne til dig, hvis du også vil igang med årets helt stor ponchodille.


Vejret ligger også op til at årets sokkeproduktion sætter ind. Jeg strikker i Lang' Jawoll, det er tyndt og slidstærkt. Men de unge strikker i klassiks raggarn fra fabel. Det er gode starter sokker, så skal jeg nok hjælpe til med hælen og tåen. Så Camilla klør på, og er ambitiøs. Det er lige det der skal til at man bliver en god strikker. Erfaring gør mester.

søndag den 12. september 2010

Bonderøv i kopi

En aften sad jeg og så Bonderøven i fjernsynet. Han havde et halstørklæde på. Med næsen helt oppe i skærmen tænkte jeg. Det kan jeg da selv strikke...


Som sagt så gjort. Garnet er i DUO silkemarino. Super lækkert.
Jeg slog 70 m op og strikkede i en rib: 1 r, 4 vr, og modsat 1 vr 4 ret. Strikkede en stribet bort, og brugte hele det røde nøgle op, altså 100 g. og sluttede af med endnu en stribet bort. Tørklædet blev glattet med strygejernet - og er ret "tyndt" men langt. Det er knap 2 meter og kan komme en 6 gange rundt om halsen. Det er super trendy.

Jeg har senere opdaget at der faktisk er lavet en opskrift fra Design Club. Nå okay, mit er så en kopi.

Jeg har faktisk strikket to - det første fik min bror, og her på billedet ser i Mette posere i sit bonderøvslook
.

Mette strikker selv - hun har lige strikket et par herlige sokker i Big Fabel, kun ganske lidt hjælp til vendepindene på hælen. Hun er skrap til det... så nu overvejer hun om der skal et par mere på pindende.

torsdag den 19. august 2010

Så skal vi til London - juhuu

Så er billetterne betalt, Mette og jeg skal til London i efterårsferien. Det bliver en

dejlig oplevelse, når det bare er en Mor-Datter tur. Jeg har aldrig været i London før, så vi skal selvfølgelig rundt og se en hel masse. Men vi skal også shoppe - og det er her, kære bloglæser du kommer ind i mine London-planer!

Hvor kan man finde nogle garnforretninger - er der nogen derude som har nogle gode adresser som vi kan besøge. Jeg så engang, selvfølgelig et sted på nettet, noget om en butik der kun sælger knapper. Den kunne jeg rigtig godt tænke mig at besøge... Er der nogen der kender den?

Mette er 15 år, så der skal også være lidt for hende, så ud over Camden Marked, er der så nogle skægge butikker for genbrug, flipperkluns mv. Det skal jo helst være flip med stil, det er jo en teenager der er på shopping.

Hvad ville du se, hvis du havde en uge i London?

lørdag den 7. august 2010

Sommersol hos en strikkeveninde

Dorthe og jeg kørte lørdag ud til Lidka, som havde inviteret til strik i haven. Vi skulle aftale lidt om et hæklekursus. Lidka har i sommers været på Færøerne og det er jo et himmerige for garnelskere. Derfor havde hun jo også hjembragt en del skønne uldkilo.

Dorthe er ikke længe om at finde hæklerierne frem

Men, men når der kommer lækkerier på bordret (og her taler jeg ikke om Lidka's skønne kager og lune boller, som smagte ud over det helt fantastiske) men om det garn som Slavi sælger på sin hjemmeside. Der ligger et link i sidste indlæg, hvis du er nysgerrig:)

Ellen har også en netgarnbutik på trapperne, og der kommer også nye garner til lille Danmark. Men den er altså ikke åben endnu.

Jeg har nu gramset på garnet og det er blødt, lækkert, smukt og helt uimodståeligt. Jeg fik også lige tjekket en mærkelig strikketing ud som Slavi sælger. Det er nærmest en alt-i-en-tingeling til en omrejsende superstrikker. Den er så bare lige udsolgt lige nu.

- om vi fik aftalt en hækledag? jo da, og det er jo en herlig anledning til at gribe garnkurven og mødes med andre, garnglade mennesker.

tirsdag den 13. juli 2010

BY SLAVI - en superstrikker realiserer sin drøm

Jeg tror at vi er rigtig mange strikkere som går og drømmer om at det kunne være superdejligt hvis man kunne gøre hobby til arbejde: altså kunne leve af at strikke og sælge ud af sit svulmende garnlager, med andre ord åbne en garnforretning enten på nettet eller i en herlig hovedgade.
SLAVI han har gjort det! I går åbnede han sin Internetbutik - og det er kvalitet han satser på, du kan selv se efter her.

lørdag den 10. juli 2010

Nye muligheder - og 100 faste læsere

Måske har du allerede opdaget det? Jeg har udviklet et par undersider til bloggen. Nu består den af bloggen her, og hvis du klikker på bjælken lige under "KAREN-DITTES STRIKKERIER" så kan du se mine design under "HÅNDKRAFT". Denne side er stadig under udvikling. Jeg kunne jo oplagt spørge her, om der er nogen der kender til muligheden for at oploade pdf-filer til bloggen? Jeg har ikke helt luret funktioen endnu. Den tredje side er en kalender for alle de strikke arrangementer (eller noget der ligner) som kommer mig for ører. Så hold øje med den side, for der opdatere jeg løbende. Kender du til noget som sker, så send mig en mail, og jeg skal bringe det på bloggen.


... og så har jeg jubilæum, eller noget i den retning. Ethundrede faste læsere. Det glæder mig rigtig meget, her i sommervarmen. Jeg håber at jeg kan blive ved med at inspirere og formidle mine egne idéer til jer, og at i ikke mindst fortsat vil finde det interessant. Jeg holder virkelig af når der er lagt en kommentar til indlæggene. Det er simpelthen det første jeg læser når jeg kommer på. Men jeg skal også være ærlig, jeg får ikke skrevet på alle de blogge som jeg selv besøger og læser med stor interesse. Sådan er bloglivet og jeg trives i hvertfald med at skrive og formidle mine idéer.

onsdag den 7. juli 2010

SKVULP -et sommerlet hæklet tæppe

I går aftes til strikkecafé fik jeg begyndt på et tæppe i sik-sak striber. Jeg hækler det i bomuld i i lyse sommerfarver. Hvid bliver den gennemgående farve. Tæppet bliver ca. 130 bredt og længde... ja til det er langt nok.
Opskrift
Slå luftmasker op til den ønskede bredde. Første række er stangmasker.
Næste række og de følgende hækles således:
5 stg m. 3 stg m i en m. 5 stg m og i de næste 3 m. tages ind således. Hækl en halv stg m og lad 2 m sidde på pinden, hækl en halv stg m og lad 3 m sidde på pinden, hækl en halv stg m og træk nu igennem de fire m på pinden og der er taget ind. Fortsæt med ind og udtagninger med 5 stg m i mellem. Alle rækker startes med 3 luftmasker og alle rækker sluttes med to m i luftmaskeløkken.

mandag den 5. juli 2010

"SKÆVERT" fra idé til sjal



Inspirationen til dette sjal kom fra striberne som ses på badehusene. Udkastet viser idéen til et strikket sjal, hvor striberne er skæve.
På det færdige sjal kom der en lysgrøn tittekant på og en bort. Den er strikket op som en bise. Sjalet er strikket på rundpind og dernæst klippet op. Kanten i blå og hvide tern er dobbelt og skjuler dermed klippetrævlerne.


Garnet er fra Geilsk tretrådet uld/bomuld. Det er superblødt og meget lækkert. Men når man klipper op i strik, så tror jeg at min erfaring er at ren uld gør det bedst. Jeg er faktisk lidt usikker på om trådene bliver inde i kanten, og derfor har jeg syet om de klippede kanter.
Idéen er hermed givet videre... strik ud fra et billede og fortolk det i strik - det er en herlig kreativ proces.

torsdag den 1. juli 2010

Jordbær og lavendel

Jordbær er blevet plukket i kilovis. Vi har været på ude på en jordbærmark og høste. Efter ca. en time har fire unge teenagere plukket 12 kg. Eftermiddagen gik med at rense og koge alle bærene. Så nu har vi dejlig jordbærmarmelade og jordbærsaft. Det er den rene luksus. Et enkelt kilo stikkelsbær røg også lige med fra buskene som lige stodi svinget. Men stikkelsbærmarmeladen den har jeg vist for mig selv.


Idag fik vi så høstet lavendel. Jeg har to store hække i haven. Det er en af mine ynglingsplanter i haven. Jeg har lavet lidt lavendelsukker. Det er ganske nemt. Blomsterne trækkes forsigtigt af og iblandes sukkeret. Lad det stå og trække i nogle uger - og spis det feks på pandekager.


Jeg har også forsøgt mig med at lave lavendelkoste eller lavendedukker. Sådan her gjorde jeg:
Pluk 22 blomster aks. Bind en systråd stramt lige under hvor blomsterne er. Buk forsigtigt stråene ned om blomsterne. Væv med et silkebånd og afslut med et par omgange og bind en sløjfe. Man bruger lige omkring en meter silkebånd til en lavendeldukke.
Lavendel dufter dejligt i rigtig lang tid. Placer de små lavendeldukker mellem tøjet eller hæng dem på en bøjle.
Pigerne opgave at lave de små lavendeldukker. Det blev til tre fine blomsterkranse, bundet med lidt blomsterståltråd. Fine og duftende blev de.

onsdag den 30. juni 2010

Skævert

Nu holder jeg ferie.Vejret har været fuldkommen fantastisk. Ingen tid ved computeren. Kun haven, familien og strikkeriet.



En af de sidste dage på arbejdet holdt jeg møde med en kollega. Hun er selv en passioneret strikker. Hun havde fået en udfordring om at lave et design. Derfor så havde hun på sin mobil telefon taget forskellige billeder som inspiration. Et af dem var af de små badehuse ved stranden i Gilleleje. Smukke hvide og blå planker, sand og hav. Jeg kan da ikke lade sådan en skøn idé passere og derfor pusler jeg med, ikke striber og de rette linjer som plankerne har, men gør det hele lidt skævt. Altså en Skævert. Om jeg laver opskrift til det ved jeg ikke helt endnu. Nogen ting skal jo bare laves en enkelt gang.


Her ser i begyndelsen. Jeg strikker på rundpind, så det skal klippes op, og der skal samles masker op hele vejen rundt og en ramme med et ternsmønster kommer på. Det færdige resultat skal nok komme her på bloggen.


Jeg håber at I alle nyder sommeren. Jeg kan se på de andre blogge at ferien er begyndt... der er lidt længere mellem indlæggene. Sådan vil det også gå her på bloggen - som i øvrigt i al stilfærdighed har rundet over 50.000 besøgende. Dejligt at så mange af jer læser med.

søndag den 6. juni 2010

Opskrift på Camilla og Alma's poncho

Alma's lysegrønne poncho med mørkegrønne hjerter
Nu er opskrifterne færdig på både børne og voksen ponchoen. De er ikke helt ens og ej heller i det samme garn. Alma's grønne poncho er i dobbelt alpaca og Camilla der er teenager ønskede at ponchoen skulle kunne bruges til meget forskelligt tøj, så derfor er hendes i de grå nuancer og i merino uld - begge garner er fra Drops.
Camilla i sin grå poncho med zig-zag mønster

Hvis du ønsker en opskrift så skal du maile til mig på: karenditte@gmail.com Husk at skrive om du ønsker opskrift til Alma's børneponcho eller Camilla's voksenponcho. Det er nemlig ikke samme opskrift.


søndag den 30. maj 2010

Poncho i Alpakka


Drops garn har 30% på flere af deres garner. Det kan jeg ikke stå for :) Så jeg har indkøbt en del alpakke, merino superwash og Kid-silk mohair. Noget skal blive til sjaler, nye mønstre er på vej. Men først har jeg strikket en poncho til Alma som elsker grønt. Det er nu Alberte som står model, hun er lige 2 numre mindre, så jeg tror den passer til modtageren. Jeg har set en "hjerte-pom-pom-maskine" Jeg overvejer om det ville være lidt sødt med en række pom-pom'er i kanten. Ponchoen er strikket i dobbeltgarn alpakka og jeg har brugt ca. 10 nøgler.
- jeg syntes nu at Alberte er en super model, og som nu også ønsker sig en grøn poncho. Det er jo ikke noget helt umuligt ønske.

Endnu en poncho er på pindene. Denne gang har Camilla valgt tre afstemte farver i merino, og det enkle zig-zag mønster har vi fundet i en mønsterbog med Fair-isle-mønster. Opskriften har jeg lavet. Denne kommer snart i en pdf-format. Jeg skriver her på siden når den er gennemarbejdet og færdig.