Juleforberedelser til juleforberedelserne

Det er bare sådan, at jeg hører til blandt juleelskere. Jeg elsker stemningen, maden, konfekten, småkagerne, gaverne - det hele og så med masser af lys og tradition. Derfor er jeg også blandt dem som færdes op og ned mellem hylderne i supermarkederne fyldt med jule krims krams... men ved jo aldrig om der lige var det rigtig kalenderlys... og sådan andre vigtige julesager, som skal være på plads inden den 1 december!

Derfor så kan du også lige nå at købe garn til årets strikke julekalender både den hos Garnstudio, som (plejer) at være en masse hurtige strikkeprojekter inden for juletemaet.

Men året KalHalsduken for 2010 er også parat. Jeg har ikke selv fået strikket et af de store tørklæder - men det er mest fordi jeg syntes det bliver meget, meget stort, når der nu skal være 24 forskellige mønstre. Men du kan jo selv kigge her.

Links til julekalenderne vil være at finde i højre side på bloggen - og kender du til andre så send mig lige et link: karenditte@gmail.com

Julenkalendere er bare hyggelige :)

"Snog-og-slyng" halstørklæde

I tirsdags faldt jeg over et kæmpe garnnøgle på 350 g. Verdi fra Drops. Det er foreløbigt blevet til et "snog-og-slyng" halstørklæde et med ret riller og et med en snoning midtfor. Fidusen er, at man strikker en stor ring og som man vikler 2-3 gange om halsen. Det er vældig smart for den varmer som et halstørklæde, men man har ikke to ender som hænger og sjasker eller hænger fast i noget.

Der er garn til mange, rigtig mange halstørklæder i det ene nøgle. Begjerstringen var ikke stor blandt de herboene teenagere, så det ender vel med at jeg må finde nye ejere til det andetsteds. Men det skulle vel helle ikke være så svært.

Jeg er færdig med mit strik i Noro sockyarn, det endte med det evigt populære påfulgemønster, hvor jeg har givet en opskrifter her, for rigtig længe siden. Se nederst i indlægget og du finder mønsteret.

Lyset her sidst på søndag eftermiddag yder ikke garnet retfærdighed - men skønt og blødt er det blevet efter vask.

Lørdag var i hyggen og strikkens tegn. Gode veninder kom på besøg. Jeg havde bagt en "konglig æblekage" den var både rigelig og lækker. Opskriften er fra caféen som en gang var i forbindelse med den Kgl pocelænsfabrik. Nu er det kun kagen der er tilbage. Kageopskriften fandt jeg i bogen: Suveræne successer.

Vi havde sat god tid af, så vi nåede at producere forskellige maskemarkører. Efter lidt eksperimentering fandt vi en god størrelse og vægt, og smukke markører blev skabt. Andre hyggede og hjælp til med idéer til et godt hulmønster. Jeg hyggede mig gevaldigt og glæder mig til næste hjemmestrik.

Søndagen har jo været med det skønneste efterårsvejr med høj sol. Jeg ordnede haven lidt - der er masser af blade, og de blev samlet og kørt på komposten. Godt træt i ryggen, var sofaen det rigtige hjørne for mig. Te i koppen, æblekage og strikketøj... hmm det mønster driller stadig. Jeg er igen på jagt i mine mønsterbøger efter et åbent mønster til mit lækre Noro sock yarn.

Det bliver bare ikke som jeg vil...

Min veninde gennem mere end 30 år er blevet 50. Derfor skulle der jo produceres en skønt sjal, af herligt materiale til fødselaren. Jeg indkøbte godt og vel 200 g Noro garn i klare nuancer. Mønster blev efter lange og mange overvejelser udvalgt. Men det vliber bare ikke som jeg vil. Det er for tæt, mønsteret kan ikke åbne sig nok, ved udspændning og det gør sjalet tungt og uelegant. Derfor vil denne noget store "strikkeprøve" lige om lidt blive hylet op, og mønster genovervejet. Der skal flere huller og mere luft ind i, så sjalets farver kommer bedre frem.
Der skal tænkes...

Mens jeg tænker over sjalets komposition, strikker jeg et par sokker til min far. Han mangler. Min mor brækkede håndleddet og underarmen i sommers og hun er slet ikke genoptrænet og klar til pindene endnu. Der kan sagtens gå en helt sæson, før hun er klar og kan genoptage sokkestrikkeriet. Hun træner ihærdigt, følger alle instrukser og øvelser dagligt. Men gamle knokler har lang reperationstid og det er ikke gået så hurtigt som hun gerne ville. Men ihærdighed lønner sig og hun gør allerede gode fremskridt.

Strikkepassion og arbejdsfællesskab

I går aftes var jeg med til at starte endnu et strikkefællesskab. Denne gang på mit arbejde på Professionshøjskolen UCC. Vi mødtes på på Zahle, og lidt kaffe, frugt og guf var en fin ramme på en rigtig, hyggelig aften.

Aftenes speciel gæst var Slavi. Han fortalte om hvordan hans Mormor havde lært ham og strikke, han viste hvordan han meget finurligt holder tråden helt anderledes, med garnet rundt om nakken. og ikke mindst havde han taget en del lækre garner med fra sin internet butik. Tak til Slavi, det var en fint oplæg om strik og begrejstringen for garn af meget, høj kvalitet. Det kan vi sagtens gentage.

Garnet er virkelig af meget høj kvalitet og mange af produkterne er håndfarvet. Der blev kigget, snuset, mærket og handlet så alle havde lidt til pindene.

Der blev snakket og kigget på hinandens strikketøj, mange af os kender jo slet ikke hinanden, så der skulle jo også lige en snak til om hvor man arbejde i UCC osv.

Det var en kæmpe succes, og vi har allerede aftalt at vi skal mødes igen i slutningen af januar. Herligt at opdage så mange strikkende kollegaer - og super hyggeligt at mødes uden for det faglige arbejde, men helt på kryds og tværs af arbejdsfunktion, uddannelse og arbejdssted. Jeg glæder mig allerede til næste gang.

Sidste dag i London - vi har gåert sålerne tynde, og brugt de sidste pund på små overraskelser. Der har været så mange sjove og gode oplevelser. Mette og jeg sad på en café og summere det op således:

Det gode i London:

• Der er masser og masser af butikker, markeder og gader man kan gå og ose i.
• Gode økologiske caféer og resturanter
• Vi kørte meget med offentlig trafik, Tuben og busserne fungere super og man kommer hurtigt rundt. Der er næsten ingen privattrafik i city.
• Der er mange mennesker, alle slags... og alle føler sig velkomne hos de meget høflige Londonere
• Der er mange forskellige kvartere. City, East London. South Bank osv, vi har undersøgt og kørt med dobbeltdækker bus rundt i så forskellige onråder som muligt.

Det der ikke var så godt var:

• Engelsk morgenmad - det er simpelthen for meget til de danske maver
• London er skide dyr
• WC'erne er ringe og ulækre, selv på fine resturanter, undtagelsen er Starbucks
• Der er rigtig meget skrammel og rigtig meget i ringe 99 pence marked mv.
• Der er meget få bænke i byen - man kan ikke sidde nogle steder på gader og pladser, man er hele tiden på farten
• Der mangler kort og information i gadebilledet, medbring egne kort - de engelske er rigtig dyrer

Mette og Karen-Ditte anbefaler følgende oplevelser og steder:

• Midt i krydset med de 6 gader i Soho, kan man let blive helt fortabt. Men heldigvis står en helt utrolig hjælpsom mand som råber: ER der nogen som er blevet vææk, er den nogen som har brug for hjæælp! Stop op og få en snak med en af Londons mange hjemløse, giv en mønt og få den mest herlige vejvisning videre rundt i London.
• Spagette House på Goodge Street. Billigt, godt og super lækker italiensk mad
• Der er "Free Walk" allesteder, man kan komme rundt på gå-ben, så det er kun kræfterne der slipper op.
• Tag en køretur med linje 25 det tager ca. 1½ time tværs igennem London, ud igennem mange forskellige beboelse kvartere - fra de aller rigeste, kaserne byggerier fra 70'erne, de farverige indvandrekvartere, nybyggeriet omkring den nye OL by, til arbejderrækkehusene helt ude i Ilford. Der er meget at se fra toppen af en dobbeltdækker.
• Se London Museeum, du får hele byens historie på meget kort tid, og et godt overblik over de forskellige kvarteres opstående og udvikling. Museet har ikke mange tekster men masser af interaktiv information på alle mulige skægge måder.
• Husk et stort kort, større end det som Turen går til London kan præstere - London er stor, og man kan se meget, på kort tid.

Snaske, snuse og ose rundt

Nu har vi set og gået rundt i London i nogle dage. Indtrykkene sætter sig, og vi har mere ro på til bare at sidde og nyde menneskemyldret i gaderne. Vi har nærmest opgivet hotellets engelske morgenmad. Det er solidt! æg, æg og æg... bønner til de virkelig sulten, og noget virkelig mærkligt lugtene bacon. Toast er ok men både kaffen og teen, kan få os ud af døren og ind på den nærmeste Starbucks - der er kaffen jo en fantastisk kvalitet. Oplevelserne bragte os tilbage til Covent Garden, hvor alle de lækre madboder, fik os til at købe brød, hjemmelavet pølser, feta, tomat og oliven. Uhmm, se det er jo et herligt måltid. Vi hang ud på en lille hyggelig økologisk cafe, og fik en fuldkommen chokolade-med-chokolade kage. Den var velsmagende og rigelig.

Vi sad på trappetrinene og så på gadeunderholdning, lyttede til de arbejdsløse operasangere som stod i det fri og sang... bogstavlig talt med hatten i hånden. Det er meget gribende og vi blev helt rørt af musikken, situationen og nærværet som blev skabt i gaderummet.

Senere (mange skobutikker senere) vandre vi igennem Chinatown, som stort set kun er resturanter i Teaterkvarteret. Men bestemt et fint sted at spise, hvis man er til dybtstegt tagselvbord. Vi er ved at have fået nok af al den mad som har været en tur i frituren.

Nu er vi tilbage på hotellet, jeg skal lige blogge og Mette chatte og skrive med vennerne på facebook.

Portobello Street, Soho og The Lion King

I dag var vi tideligt på færde. Vi skulle nå en del, så turen gik tværs igennem byen til Portobello Road. Masser af skægge gamle butikker, men fyldt med skrammel. Slet ikke det antik niveau, som jeg har hørt omtalt og læst om i rejsebøgerne. Skægt var det nu alligevel. Vi gik de sædvanlige mange kilometer og kørte ind mod centrum, for at gå lidt mere rundt i byen.

Vi nåede lige at runde hotellet og shine os lidt op - og så gik turen til Soho og alle de små gader der. Vi stak lige næsen inden for i Covent garden, der var opera i en af hallerne. Men vi havde ikke meget tid, så vi skal nok lige om der og se mere i morgen.

Hjemmefra havde vi besluttet at se en musical. Mette ville se Lion King - og det var en kæmpe oplevelse.

Selvfølgelig var de helt utroligt dygtige sanger. Men selve opsætningen var også helt fantastisk. Danserne havde en helt særlig måde at illustrere dyrene på. Jeg var meget imponeret.

Leon King så vi i Lyceum Teater. Smukt og stuvende fuldt, en helt almindelig onsdag aften.

Oxford Street og spagetti i superklasse

I dag kørte vi den lange vej med bus ind til ciy, vi sad og tronende den lange vej fra Ilford til Oxford Street i linje 25. Vi fik set hvordan kvarterne skifter jo tætter man kommer på London og hvordan man ind i gennem arberjderkvarterne stiger mange arabere fransktalen og mange andre nationaliteter på. Klientellet skifter som vi nærmer os East London University. Jo tættere vi er på down town jo flere i habitter og færre i burka. En kulturel rejse, hvor Mettes kommentar var: Her kunne vi da lærer noget om mangfoldighed og integration! Efter at Mette (endelig) fik købt noget tøj, som man bestemt overhovedet ikke kan finde i København, gik vi på en lille resturant som skulle vise sig at være helt utrolig god.
Det var en af de første Italienske resturanter i London, så den er kendt for sin unikke spagetti. Den gik vi ombord i, sultne efter noget som ikke var hevet op fra frituren. Uhmm og hvilken lækker Bolognese... og en skøn kop kaffe bagefter. Så var den dag brugt og vi vendte næsen hjemad, men inden da shoppede vi lidt jordbær på Liverpool Street station, så der var lidt til aftenteen.

Billeder kommer i morgen - der er virkelig en dårlig internet forbindelse på hotellet...

En dag på Camden Marked

Skægge ideer fra det gamle Horse Marked. Grammafonplader som er syet til tasker.

Trætte har vi slæpt os til hotellet. Vi har gået og gået hele dagen. Vi har være på Camden marked, og Mette har købt lidt gaver og tøj. Men kvaliteten er ikke så høj, så jeg kan godt klare mig... :)

På bussen her kan i se hvilken musical vi netop har bestilt billetter til.

Ømme fødder efter en lang dag i London

Igår aftes ankom vi til London. Det var lidt sent, så vi så ikke så meget. Derfor var vi tidligt på færder og afsted índ til byen med undergrundsbanen. Det er jo søndag, så vi har rigtig leget turister og været rundt omkring og set: Parlementet, London Tower, Westminister Abbed og gået langs floden. Formiddagen tog vi en rundtur på Brittish Museum. Det var en rigtig god udstilling, som en tur gennem Ken Follets bog: London. Har du ikke læst den, kan jeg varmt anbefale den.

Mette ved London Tower.

Efter mange timer rundt i byen, så vi overrasket at man kunne få en turistguidet tur med bus til 24 pund, men så var det også med gratis vandretur oveni. De skøre de englændere...

Det var første dag, nu nydes der te på hotelværelset og morgendagen planlægges. Måske en tur til downtown eller Camden Marked. Men nu er fødderne trætte. Så det kigger vi altsammen på imorgen.

Hanne Falkenberg fortæller om sit design på DK4

Nu kommer det fjerde af programmerne på DK4. Der har jo allerede været programmer med Vivian Høxbro, Marianne Isager og Christel Seyfarth. Nu kommer turen altså til Hanne Falkenberg.
Hun har måske nogle af de mest gennemarbejdet opskrifter, som jeg har strikket efter. Man kan altid genkende hendes særlige teknik, med mange retriller, stor geometri, enkelthed og skønne farvekombinationer. Der skal nok være nogle, som syntes at hun er for speciel, men jeg holder faktisk af hendes tidløse design.
Jeg har allerede hørt Hanne fortælle om sit liv med strik, garn og farver. Det gav faktisk et billede af et meget privat menneske bag alle maskerne. Men vil nu alligevel jeg glæde mig til at se udsendelsen i aften kl. 22.35.
På DK4 genudsender de deres udsendelser mange gange. Så udsendelsen bliver også sendt på søndag kl. 20.00. Men det er jo samtidig med Borgen, så det er familien nok ikke så tilfredse med.

Faktisk er det jo kun på DK4, at man har fået øjenene op for strikkekunst og strikkeglæden og ike mindst, har kunnet forestille sig, hvordan man kunne formidle dette på TV. Det førte faktisk til at, tilrettelæggeren Frantz Howitz er blevet udnævnt til ”Årets gavstrikker 2010” af foreningen GAVSTRIK. Der er jeg jo selv medlem, og jeg syntes, at det var meget velvalgt at pege netop på Frantz Howitz. Selv var han meget overraskede og fortalte i sin takketale at han havde opdaget en verden, med meget stor kreativitet og kunst, som havde været fuldstændig ukendt for ham. Men nu kan alle jo se med på hans udsendelser, og inde i DK4´s arkiv på internettet kan du se de første 3 udsendelser hvis du er gået glip af dem.

365 ting du kan strikke

Jeg faldt lige over en helt skøn blog 365 ting som du kan strikke, som Erika og Helena skriver. Dagligt oploader de et nyt design med link til opskriften. Der er virkelig meget inspiration og hente - og ja, jeg kunne sagtens strikke en ny ting hver eneste dag - hvis bare jeg havde tid nok.... Uha det er skønt at strikke - og skønt med inspiration fra andre.

Hvis du var ung i 80'erne så strikkede du...

Jeg har strikket fra jeg var en stor pige i slutningen af 70'erne. Min første strikketrøje var en sømandsswearters i mørkeblå. Dernæst gik det slag i slag, med mønsterstrik og mange farver. Strikket skulle jo matche de coboltblå plastik øreringe og de stramme Lewis - som var et must i hele min ungdom. Jeg har strikket et uanet antal af kæmpe uformlige trøjer i børstet uld - med guldtråde, selvfølgelig. Jeg husker at der kom en opskrift i Alt for damerne som var med flagermusærmer og strikket på diagonalen i multi garn kvaliteter. På mit daværende arbejde strikkede vi den alle sammen - i frokostpausen selvfølgelig.
I 80'erne havde jeg mit strikketøj med alle steder. På arbejdet, i toget, på seminariet og til møder. Dengang var det supermoderne at strikke, sådan husker jeg det i hvertfald. Nu sidder vi på strikkecafeer - sammen med dem som også var unge i 80'erne og måske før.
På Drops har de lagt alle deres gamle kataloger ind. Langt tilbage. Jeg sad og kiggede det igennem - og det var en tur tilbage i tiden, for rigtig mange trøjer er jo gået i glemmebogen, slidt op, foræret væk eller smidt ud. Men når man så ser de skønne billeder.... så er man der jo igen.
Se blot denne skønne unge model, med strithår og lang nakke - i 80'erne var mændene også lidt skønne, ik. Sådan husker jeg dem ihvert fald.

Men turen startede med at Mette ville have en klassisk mønstertrøje. Og Mor, den skal være virkelig stor og slasket - altså nærmest en herretrøje. Hmm med brede skuldre og alt det der. og så var rejsen tilbage i strikketiden jo startet.

Mette valgte denne trøje. Der var selvfølgelig ikke lige garn nok i de valgte farver af Karisma'en så vi sprang til Superwash Vital. Det er også et ok garn.
- og fik jeg lige fortalt at hun har snuppet min cowboyjakke. Det er ok, jeg kunne knap få "lærerinde musklerne" ind i de smalle ærmer.

Snotnæse strik

Mens næsen løber og øjene er røde endnu en poncho blevet færdig. Det er blæsende koldt, så den er bare super at krybe ind i. Opskriften har jeg lavet før (Alma og Camillas poncho). Jeg mailer den gerne til dig, hvis du også vil igang med årets helt stor ponchodille.

Vejret ligger også op til at årets sokkeproduktion sætter ind. Jeg strikker i Lang' Jawoll, det er tyndt og slidstærkt. Men de unge strikker i klassiks raggarn fra fabel. Det er gode starter sokker, så skal jeg nok hjælpe til med hælen og tåen. Så Camilla klør på, og er ambitiøs. Det er lige det der skal til at man bliver en god strikker. Erfaring gør mester.

Bonderøv i kopi

En aften sad jeg og så Bonderøven i fjernsynet. Han havde et halstørklæde på. Med næsen helt oppe i skærmen tænkte jeg. Det kan jeg da selv strikke...

Som sagt så gjort. Garnet er i DUO silkemarino. Super lækkert.
Jeg slog 70 m op og strikkede i en rib: 1 r, 4 vr, og modsat 1 vr 4 ret. Strikkede en stribet bort, og brugte hele det røde nøgle op, altså 100 g. og sluttede af med endnu en stribet bort. Tørklædet blev glattet med strygejernet - og er ret "tyndt" men langt. Det er knap 2 meter og kan komme en 6 gange rundt om halsen. Det er super trendy.

Jeg har senere opdaget at der faktisk er lavet en opskrift fra Design Club. Nå okay, mit er så en kopi.

Jeg har faktisk strikket to - det første fik min bror, og her på billedet ser i Mette posere i sit bonderøvslook
.

Mette strikker selv - hun har lige strikket et par herlige sokker i Big Fabel, kun ganske lidt hjælp til vendepindene på hælen. Hun er skrap til det... så nu overvejer hun om der skal et par mere på pindende.