onsdag den 31. december 2008

GODT NYTÅR TIL ALLE MINE BLOGVENNER

Så er årets sidste dag, nu havde jeg lige vænnet mig til 2008, bare jeg ikke glemmer at det allerede er blevet 2009.
Der er meget jeg glæder mig til i 2009.
Første dag i februar holder jeg nytårskur for de garnglade kvnder i vores lille pindeklub. I marts er der generalforsamling i GAVSTRIK, og Dorthe og jeg suser til Århus og er med, og jeg glæder mig allerede. Det bliver et hyggeligt gensyn med mange pindevenner. Til september er det så strikkefestival på Fanø. Da vi sprang 2008 over, ja så er der jo sparet endnu mere energi op til nogle skønne efterårsdage på Fanø.
Desværre falder webstrikkerne næsten oven i. Så der må vælges.

Arbejdsmæssigt ved jeg at der vil ske store ændringer. Det er både godt og skidt. Godt med nye udviklingsmuligheder inden for mit projektområde, men skidt med længere transport og en endnu noget løs organisation. Men det får en chance.

Familien er blevet til en teenagerfamilie. Det betyder opløsning på en hel masse ting som jeg har sat i værk, og dét skal jeg liiige vænne mig til. Det giver måske også en frihed, men helt uden skrammer i omstillingen er det nu ikke.

Til alle jer som læser med her, som giver mig gode kommentarer og er med til at udvikle min blog. Til alle jer ønsker jeg et rigtigt godt strikkeår med masser af garnfede oplevelser uden for meget pindehuggeri...:-)

7 kommentarer:

nynne sagde ...

god nytår til dig også - må prøve at komme i strikke cafee her i århus

Anonym sagde ...

også godt nytår til dig fra mig...måske vi igen løber ind i hinanden i 2009...evt. world wide knit? eller fanø...eller bare noget strik?

Strikkeheksen sagde ...

Rigtig godt nytår til dig også - at blive en teenage familie kræver sin kvinde, men jeg er sikker på, du nok skal klare det :-)

Heldigvis er der jo strikketøjet :-)

Dorthe sagde ...

Hej K-D det er længe siden du har været på.
Rigtig godt nytår til dig og dine

Unknown sagde ...

Tak for alle jeres søde bemærkninger - teenager opfører sig måske lige præcis sådan at når de en dag vil flytte - SÅ er det helt OK med forældrene, navlestregnen slides simpelthen over af pubertær opførsel - altså bare en tanke:-)Så joo jeg klare det nok, og snupper en pind mere, for der er ikke noget så skønt som strik, når man lige skal tænke lidt for sig selv.
Håber at I kom godt ind i det nye år allesammen.

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Også et godt nytår til dig - det er altid spændende, hvad et nyt år bringer.

KH Tina

hanneb sagde ...

Også et godt strikkenytår til dig. Og der bliver stille i hjemmet når teenagerne flytter....shyee stille:-)