torsdag den 19. august 2010

Så skal vi til London - juhuu

Så er billetterne betalt, Mette og jeg skal til London i efterårsferien. Det bliver en

dejlig oplevelse, når det bare er en Mor-Datter tur. Jeg har aldrig været i London før, så vi skal selvfølgelig rundt og se en hel masse. Men vi skal også shoppe - og det er her, kære bloglæser du kommer ind i mine London-planer!

Hvor kan man finde nogle garnforretninger - er der nogen derude som har nogle gode adresser som vi kan besøge. Jeg så engang, selvfølgelig et sted på nettet, noget om en butik der kun sælger knapper. Den kunne jeg rigtig godt tænke mig at besøge... Er der nogen der kender den?

Mette er 15 år, så der skal også være lidt for hende, så ud over Camden Marked, er der så nogle skægge butikker for genbrug, flipperkluns mv. Det skal jo helst være flip med stil, det er jo en teenager der er på shopping.

Hvad ville du se, hvis du havde en uge i London?

lørdag den 7. august 2010

Sommersol hos en strikkeveninde

Dorthe og jeg kørte lørdag ud til Lidka, som havde inviteret til strik i haven. Vi skulle aftale lidt om et hæklekursus. Lidka har i sommers været på Færøerne og det er jo et himmerige for garnelskere. Derfor havde hun jo også hjembragt en del skønne uldkilo.

Dorthe er ikke længe om at finde hæklerierne frem

Men, men når der kommer lækkerier på bordret (og her taler jeg ikke om Lidka's skønne kager og lune boller, som smagte ud over det helt fantastiske) men om det garn som Slavi sælger på sin hjemmeside. Der ligger et link i sidste indlæg, hvis du er nysgerrig:)

Ellen har også en netgarnbutik på trapperne, og der kommer også nye garner til lille Danmark. Men den er altså ikke åben endnu.

Jeg har nu gramset på garnet og det er blødt, lækkert, smukt og helt uimodståeligt. Jeg fik også lige tjekket en mærkelig strikketing ud som Slavi sælger. Det er nærmest en alt-i-en-tingeling til en omrejsende superstrikker. Den er så bare lige udsolgt lige nu.

- om vi fik aftalt en hækledag? jo da, og det er jo en herlig anledning til at gribe garnkurven og mødes med andre, garnglade mennesker.