søndag den 26. juli 2009

Strikkekursus i Slangerup

Igennem lang tid har jeg fulgt Ruths åbne værksted en blog fyldt med inspiration. Ruth designer og bruger farver så det er en drøm. Jeg var så heldig at møde Ruth til Gavstrikkernes årsmøde, og der få fingerne i hendes strik så jeg rigtig kunne se hendes arbejde. Ruth arbejder ofte i Kaunigarner og udnytter farveskiftene kreativt i sine opskrifter.
Nu er det simpelthen så heldigt, at vi i Slangerup har fået lokket Ruth over til en kursusdag den 29 august fra kl 13-17.00. Kurset holder vi hos Lotte i Strikketøsen. Der er vist stadig en 3-5 ledige pladser så hvis du gerne vil med så kan du kontakte Lotte og høre nærmere.

fredag den 24. juli 2009

En taske fuld af sten

I sommerferien var planen at hækle en stor og rummelig taske. Bomuldsgarn i 6 duche farver blev indkøbt. Efter forskellige prøver kom jeg endelig igang. Hækleriet kom med på ferie, men vi var da kun lige nået til Berlin i de første dage, førend jeg fik droppet hæklenålen et eller andet ukendt sted. Så det blev ikke til så meget, som jeg havde forestillet mig. Heldigvis havde jeg endnu en uges ferie da vi kom hjem - og der har jeg så fået hæklet en del. Faktisk er tasken færdig og monteret med hank og for.

Stoffet med de mange sten fandt jeg i City sy centeret. Er det ikke mærkeligt, der er stort set ingen stofbutikker tilbage - man skal virkelig lede og kende de gode steder, City Sy centeret er en af de større med mange kvalitetsstoffer.

Opskriften er lige ud af fantasien. Jeg startede med 5 lm, hæklede rundt, tog ud i hveranden, i hver tredje og så fremdeles til tasken havde den ønskede diameter. Dernæst hæklede jeg til tasken var ca.35 cm i dybden. Tog ind i hver 10 maske ( man springer bare en maske over) og hæklede yderlig 12 cm kant. Helt enkelt ikke!

Bloggen har fået awords

Min blog har sandelig fået awords i sommerferien. Mange tak for det. Denne gang må jeg nøjes med at takke for de positive ord. Det må blive en anden gang at jeg sender videre:-)
Jeg glædes ved at nogen finder min blog inspirende og jeg finder jo også at rigtig mange af dem som jeg selv følger bør fremhæves. Det må lige blive næste gang, for jeg har holdt sommerferie... og har faktisk slet ikke læst blogs overhovedet. Men der er nok at indhente hos jer alle. Så jeg smider en kommentar af her og der hos jer som har været flittige til at skrive her i sommer:-)