lørdag den 19. juli 2008

Ella, Ella og turen går til det græske

Kufferterne er pakket og passene fundet frem - nu suser vi til det græske øhav. Sommeren blev lidt for bleg - så nu lukker både bloggen og Karen-Dittes pensionat for et par uger og jeg skal sydpå og nyde solen :-)
- for jer som er tilbage, håber jeg på bedre vejr.

tirsdag den 8. juli 2008

Gave på vandring

Mandagspigen sender sommergaver rundt med denne lille leg. Og jeg var lynhurtig og meldte mig - måske vil du også lege med?
Reglerne er enkle: Er du blandt de første tre som skriver i kommentarfeltet og bringer legen videre på din egen blog - så lover jeg at:
1.
Sende 3 hemmlige gaver på vandring til dig - det kan være i morgen eller i næste uge, bare inden der er gået 365 dage. Måske er det hjemmelavet, måske skal du selv hjemmelave det, eller hvem ved hvordan det bliver.
2.
Det eneste du skal gøre til gengæld er at sende 3 nye gaver på vandring, og give det samme løfte på din blog:-)
Det er bare noget vi leger - så jeg håber at du vil være med.

tirsdag den 1. juli 2008

Tid til en "blog-POL"

Nu har du igen mulighed for at give dit besyv med til alt bloggeriet. Ude i højre side kan du se en mindre undersøgelse.
Det er nu mest for at stimulere min egen nysgerrighed. Hvem er det egentligt der besøger min blog - og hvorfor.
Nu kan jeg jo se hvormange der kigger forbi. Det er blevet til over 7000 kik og endnu flere klik. Jeg kan også se hvor i verden I kommer fra. Jeg har gæster fra Japan, Grønland, USA, Tyskland, England, alle de nordiske lande og Abu Dhabi. Måske endnu flere endnu som jeg bare ikke har opdaget har været forbi.
Mange af jer kikker kun - og det er helt i orden! Det er jo derfor man blogger. Nogen er søde til at skrive og kommentere. Det er også i orden! Det er jo derfor man blogger.
Men alligevel er jeg smadder nysgerrig på hvad der får jer lokket ind på min blog. Så giv lige lidt tid til at svare på spørgsmålene ude i siden. Jeg lader det være åben til efter sommerferien. Så kigger vi på svarene.

2. Juli: Nu skulle det være muligt at svare på spørgsmålene - fejlen skulle være rettet - stem løs!