onsdag den 23. maj 2007

Foto af det der bruges mest og lidt nyt

Jeg må hellere få bragt foto af mine sjaler - jo jeg har ganske mange. Sjalet i domino har jeg simpelt brugt hele vinteren - nogle sjaler bliver bare de bedste. Det er strikket i alle mine rester af shetlandsuld fra alle mulige trøjeprojekter.




Det næste er et klassisk sjal med udtagning og indtagning i samme side,d et

give sjalet et stort vingefang, og derfor rigtig godt at gå med. Garnet er købt nogle år tilbage hos Wilfert, og så er der hæklet blonde i et metalgarn. Opskriften er min egen.







Det sidste sjal - uhaa ud af de mange der stadig er i skuffen eller som heldigvis hænger på gode veninders skuldre - er et som lige er strikket op i den tynde Kaunigarn - herlige nye farver er der kommet. jeg har heldigvis stadig noget tilbage som nok kan blive til endnu et.






Inspireret af den flotte bog om Vitorian Lace - er jeg igang med et ambitiøst projekt med kniplingestrik på helt klassisk vis. Jeg har valgt at strikke i et superblødt garn vel vidende at det gør hulmønstret lidt skjult.




Det er ikke helt let, så jeg er lige ved at travle det hele op - for som strikkepigerne sagde i går aftes - du vil blive ked af den fejl.... Ja okay. Ud med pinden og op med gøjemøjet. Og så igang igen.

tirsdag den 8. maj 2007

Skøn bededagsferie

Det har været en hel skøn bededagsferie - med det vejr kunne det jo ikke være bedre. Jeg har været i haven, knoklet løs i bedene. Faktisk er jeg blevet så glad for min have, så jeg har daglige morgenvandringer, eftermiddagsvandring og aftenvandring. Jeg stirrer og stirrer på den bare jord i håb om at se små spirere titte frem overalt. Særligt mine daliaknolde er jeg bekymret for - kom de for tidligt i jorden, fik de lidt nattefrost... Nu kan jeg se at de er på vej, men de skal jo også først blomstrer til august, så de behøver jo ikke være fremme i starten af maj. Når de blomstre så skal I nok få et billede at se.

Det gode vejr, har jo også betydet at jeg har fået strikket en del. Jeg har en trøje liggende, fra "Digt i masker", den skal jeg tænke lidt over, for halsudskæringen er, i følge opskriften, frem og tilbage med indtagninger. Men med to farver på pinden, så er udsigten til vrangpindene ærligtalt triste og besværlige, så lige nu overvejer jeg om jeg kan klippe mig ud af miseren... der skal jo klippes til ærmer (sådan er det jo ofte i norske opskrifter), eller om jeg skal strikke som der står skrevet.

I mens jeg overvejer dette strikkeproblem så kan jeg lige strikke et sjal i bladmøster. Det er i den nye kaunifarver blå/grøn/petrol, som er super skøn. Billede kommer snarest ... det bliver virkelig smukt.

onsdag den 2. maj 2007

Så prøver vi igen

Måske bliver jeg aldrig nogen superblogger - men nu prøver jeg igen. Denne gang håber jeg at det bliver med billeder fra mine mange stikkerier - både dem som er igang, dem som er færdige og alle dem som jeg drømmer om at lave, og alt det herlige garn som jeg så gerne vil eje. Lyder det som en sygdom - jeps jeg er fiberfobisk - og det er vel ok.
Så Velkommen til Karen-Ditte's blog - og velkommen til at kommentere mine indlæg.
Karen-Ditte