Jeg har længe gået og eksperimenterede med forskellige mønstrer. Nu er jeg landet på et simpelt et med bolde i forskellige farve symfonier.
Første udfordring var at vælge farver. Grønne og blå nuancer i baggrunden og rosa, lavendel, syren i boldene. Jeg ved, at når man skal sætte farver sammen, skal der være brud - aldrig kun tone i tone, det bliver monotont. Til at friske baggrunden op er der en limegul og i boldene kommer en dyb lilla med.
Tråde er blevet klippet af i passende længder, og rullet op i to nye farvebolde. Alle garnender knyttes med en knude. Det betyder at jeg "kun" strikker med to garntråde på fingeren, og samtidig har jeg mange farveskift igennem hele strikket.
Strikkeriet kan nu begynde - der er til mange, mange timers tanker om mønster og farver, samtidig med, at rigtig mange masker skal strikkes. Jeg regner med, at jeg meget hurtigt efter de første par udtagninger, sætter det hele på strømpepinde og dernæst på en rundpind når jeg har masker nok. Jeg strikker ikke superpænt med to farver når det er vrangmasker, så det handler om at slippe uden om det problem.
Jeg har allerede gjort flere forsøg, men det tog sig ikke ud som jeg havde tænkt. Så billeder af sjalsbegyndelsen kommer snarest.
10 kommentarer:
Uha, det skal blive spændende :-) Rigtig god fornøjelse :-)
Det lyder som et rigtigt spændende strikkeprojekt du har foran dig - glæder mig til at se som det skrider frem!
det glæder jeg mig til at følge...god strikkelyst :-)
Sikke nogle lækre farver du har valgt. Det kan da kun blive godt. God fornøjelse og god weekend.
Det bliver spændende at følge med i.
Rigtig flotte farver du har valgt.
Åhh hvor det lyder spændende,glæder mig til at se resultatet.god arbejdslyst.
Jeg tror det bliver fantastisk - skønne farver
Sikke et spændende projekt du har gang i. Jeg kan godt lide dit mønster. Glæder mig til at følge det.
Merete
Det ser spændende ud dit garnvalg, jeg glæder mig til at se resultatet. Glæd dig til strikkeprocessen!
Lyder rigtig spændende.
Glæder mig til at følge processen med dit eget mønster og se, hvordan farverne kommer til at spille sammen.
Send en kommentar