Herligt med regn og blæst - tid til strik og bøger

Jeg elsker at være i haven, men det tager tid. Og tid er efterhånden en mangelvare. Jeg har alt for mange projekter igang. Jeg starter snart på min orlov, og så skal der knokles med at få specialet færdigt. Det betyder en pause fra haven og fra strikkeriet. Men når det øsregner en hel søndag, så kan jeg uden dårlig samvittighed godt sætte mig et par timer eller en hel dag med et strikketøj. Det er simpelt hen noget af det aller, allerbedste jeg ved. Det er den ultimative afstresser fra arbejdet. Og så skal jeg jo ikke engang i haven - der er kun tid til strik.

I denne sommer har jeg fået produceret to lækre trøjer til tvillingerne i Århus. De er blevet lidt store i størrelsen, så der plads til at vokse i.
Min søde datter skulle også have lidt. Så efter et par mislykkedes forsøg med en bomuldstrøje, i en elendig HP-opskrift, så endte det med en sommerponcho. Det næste projekt blev også til Mette, hun fik en omregnet Hanne Falkenberg, strikket op i Kauni: rosa, beige, råhvid, den blev nu rigtig god med 6 store lyserøde knapper. Nu er jeg ved at afslutte borten på endnu et engelsk lace sjal - jeg er vild med kniplingestrik. Det er en fornøjelse at strikke. Det er ikke så svært som det ser ud til, ofte er det meget gennemarbejdet opskrifter som er i de engelske bøger.
I fortjente at se billeder af det hele, men det må følge - eller i strikkecafeén i aften.

Og så til den store bekendelse - jeg er endnu engang faldet i et hul på amazon.com og har købt for en formue af strikkebøger. Bøger er en af mine store svagheder, ikke nok med at jeg skal læse mange bøger, jeg har også et behov for at eje alle de fantastiske værker. Stikkebøger forener jo så to lidenskaber: litteratur og uld. Og det skønne ved de engelske strikkebøger, ud over prisen, er at de sætter garn og opskrift ind i en kulturhistorie som for en "finesmækker" som mig, bare gør det superdejligt at have i hænderne. Jeg læser og kigger i mine strikkebøger igen og igen. Jeg sætter små sedler ved dem som jeg har strikket, skriver på diagrammerne, har små gule sedler med oversættelser osv. En bog er jo ikke bare en bog, men en verden af viden.
Så derfor et lille citat fra Georg Brandes:

"Bøgerne er vores venner - også når de vender os ryggen"

Lige nu stiger spændingen så for turen til Fanø er ved at være færdig planlagt.

Vi er tre strikkepiger som gør turen sammen, og jeg glæder mig. Der er lagt lommepenge til side, så der kan gøres flere gode kvalitetsindkøb, altså ved det tilfælde at der skulle vise sig noget...

Og et lille opråb til alle i strikkepiger som læser med - send bare en mail med jeres kommentarer - nu har jeg fået en tæller på, så jeg kan se, når I har været forbi min blog. Den ender med at blive hel prof.