mandag den 3. september 2007

Jazz og Strik

Hele Slangerup har Jazzet -der har været Jazzfestival - og sikken en succes. Jeg håber virkelig at der er mulighed for at gentage det til næste år.

For dem af jer som ikke lige ved det, så er det "store" forhold i Slangerup, som både kan prale af en Kongensgade og en Petersplads, og nu svinger byen også med den internationale jazzscene. Det er tæt på verdens navle...

Får man strikket på sådan en Jazzweekend? Næsten ikke. Så jeg måtte stimulere mit fibergen oppe hos Lotte som holdt tre års jubilæm i sin hyggelige butik: Stikketøsen, den kan vi heller ikke undvære i byen.

Her til morgen tikkede mailen de sidste informationer ind fra Strikkefestivalen på Fanø. Det ser også ud til at blive utrolig hyggeligt - jeg glæder mig. Og det er jo superhyggeligt at vi er tre strikkegimper som skal afsted sammen.

Vi går og pønser på at lave en søndags-strik-sammen når vi er tilbage, så alle I andre kan få glæde af vores festivaltur. Men mere om det senere til alle jer i strikkecafén.

2 kommentarer:

Felix sagde ...

Hej Karen-Ditte.
Tak for i går. Håber din datter har det godt.
Garngalleriet.dk sælger polske rokke - Kromski. Garngalleriets ejer hedder Birthe P. og har den Garngales blog.
Andre rokke er at finde på skytten-danmark.dk.
Ha´ en god dag.
Z.

Karen-Ditte sagde ...

tak for det - nu mangler jeg bare tiden til at lære at spinde...