fredag den 13. marts 2009

Strikket taske i bladmønster og lidt om et navneskilt

Sådan kom min taske til at se ud. Lidt stor af en festtaske at være. Men tilgengæld så kan jeg have mit strikketøj i den. Jeg overvejer et for, men da jeg ikke er en haj til at montere, såhh bruger jeg den altså lige som den er nu. Den er strikket i klassisk bomuld hæklegarn fra lagret. Jeg kan ikke længere huske hvad og hvordan for det er gemt uden bandarole.

Mønsteret er dobbelt bladmønster og det er kun over 8 pinde så det er hurtigt indarbejdet i fingerne. Jeg tror mønstret egner sig fint til en stola eller et sjal.Til Gavstriks generalforsamling forventes det, at man har et strikket navneskilt. Det lyder måske ikke af noget - det er bare lige til I ser, hvor helt utroligt kreativt strikkere de kan løse sådan en udfordring. Sidste år gik jeg på med krum hals... og sikken en makværk! Nu har jeg jo 10 bogstaver i mit navn, og får at det ikke skal blive et helt "bjørnebandeskilt" så har jeg i år tænkt, at det skulle være lidt mere elegant. Ergo: jeg har strøget mit firmalogo på en mindre strikket klud, sat 4 sikkerhedsnåle i hjørnerne... og volá navneskilt, - som endda kan læses, - er produceret. Det er vel mere snedigt end kønt - men det giver mig endnu et år, til at udtænke det ultimative navneskilt i strik.
Om et par timer kommer Lidka og så er vi på vej til Århus med både strikketøjer og snakketøjet og navneskilt.


4 kommentarer:

snakkemunn sagde ...

Vesken var jo fin et nydelig mønster. Er enig at det hadde vært fint med et tynt fòr. Du kan sy noen sting rundt navneskiltet ditt f.eks tungekant. Jeg tror at da hadde det blitt kjempefint.
Ha en fin dag. :-)

Zette sagde ...

Fin taske.
Rigtig god tur og god fornøjelse.

Lisbeth sagde ...

Jeg synes, det er et rigtig smart navneskilt. Og det vigtigste er da, at man kan læse navnet.

Karen-Ditte sagde ...

Tak, Lisbeth og velkommen til min blog.