søndag den 17. august 2008

Shetlands strik i Slangerup





Jeg elsker at strikke sjaler. Mit motto er heldigvis at, sjaler kan man ikke få for mange af! I begyndelsen af sommeren blev der slået masker op til endnu et sjal, i utrafint garn i noget råhvidt. (Marino tror jeg nok - garnet er købt til foræringspris på Gavstrikfestivalen)
Mønsteret er helt enkelt, det kører over ganske få rækker. Stolaen forventes at blive ca. 160-170 cm efter udspænding. Lige nu er jeg igang med blonden. Men jeg kan ikke huske, hvilke række i mønsteret jeg er kommet til! Kender i det - først så glor man, og tæller og tæller og tæller. Så går man lidt baglæns på pinden og den næste pind med. Men jeg kan stadig ikke "læse" på maskerne hvilke række det er. Derfor har strikketøjet holdt en lille pause i kurven. Men er igen fundet frem og skal være færdigt.
Konsekvensen er: travl op, og begynd forfra med blonden - og se, hvorlangt jeg allerede er kommet igen. Hvorfor skal man dog gøre det hele så besværligt for sig selv.
Hvem gider have et kniplingesjal med fejl i?
Nu skal jeg bare hele vejen rundt med blonden - så skal det vaskes og udspændes til næsten dobbelt strørrelse.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

nej, strikketøj med fejl det gider man ikke....hvor ser det flot ud det du har gang i ...jeg glæder mig til at se det færdigt :-)

Dorthe sagde ...

flot,flot. hvormange gange har du talt forkert ?
glæder mig til at se det færdigt.
måske du har lyst til at lave et på bestilling ?

Dana Watsham sagde ...

Det bliver da vildt flot!

Og til næste gang: der er en grund til at jeg gør så meget ud af det med kopier og highlighterpenne på mine kurser ... been there, done that flere gange end jeg har lyst til at huske ;o)

Unknown sagde ...

Uha - Dana, jeg har jo virklig lært meget af dig. Og det med kopierne kender jeg godt:-) Men som du ved, så tror man altid at det kører, altså lige til man laver fejl.
og nej - Dorthe, jeg laver ikke på bestilling. Det er for pligtagtigt. Jeg strikker jo kun for sjov:D