torsdag den 31. december 2009
Nytårssol og nytårstanker
søndag den 13. december 2009
Hemmeligheder og en strikkearm
Nu det søndag, julegaveindkøb gjort i formiddags, og nu er det tid til at blogge, læse mails og fjæsbogen... og så kan jeg måske nå at strikke lidt mere, om armen vil.
onsdag den 9. december 2009
Fanø Strikkefestival 2011
Jeg er en passioneret strikker, jeg elsker at strikke og gør det gerne sammen med andre. Jeg elsker også at lære nyt og blive inspireret af andres kreativitet. Derfor er strikkefestival simpelthen en totaloplevelse for alle sanserne. Christel Seyfarth har netop udsendt sit nyhedsbrev og jeg er så fræk at bringe noget i uddrag:
Strikkefestival 2009
Det var endnu engang en meget dejlig oplevelse at arrangere strikkefestival på Fanø. Mellem 3 - 4000 strikkere besøgte arrangementet, og alt var meget vellykket. Alle workshops var fyldt op, der var ualmindelig god handel i alle butikkerne, og udstillingerne var flot besøgt. Festaften og foredrag var fyldt til bristepunktet, og vejret var endnu engang med os. Vores gæster havde rig lejlighed til at besøge hele øen og de lokale beretter om ualmindelig stor aktivitet i alle butikker af aldeles charmerende kvinder, der alle var i strålende humør. Denne gang havde jeg imødekommet ønske fra vore tyske gæster om at lave workshops med tysktalende underviser. Disse workshops blev hurtigt overtegnede, og der er bestemt baggrund
for at gentage tyske workshops næste gang. Det viste sig, at der var en
blanding af danske og tyske kursister på disse hold, men vores søde underviser, Sabine Bucko, forstår også dansk, så det gik fint.
Desværre var færgeriet ikke med os, men for alle jer, der sad i kø både på overfarten såvel som på hjemfarten, kan jeg berolige med, at det aldrig kommer til at ske igen! Jeg har naturligvis talt med alle implicerede parter, og de er meget flove over den dårlige planlægning, og har lovet mig, at det aldrig skal ske igen. Så hvis der er nogen, der er blevet afskrækket af færgen, kan jeg sige, kom endelig igen. Det var en enlig svale, som ikke gentager sig. Næste strikkefestival bliver afholdt den 23. - 25. september 2011. Næste gang lover jeg, at der bliver plads
til alle både til modeshow og festaften, idet vi flytter disse arangementer til større lokaler.
Jeg har ikke engang en kalender at sætte kryds i, der er jo rigtig laang tid til. Men nu ved i det også, og så kan vi jo fylde ventetiden ud med andre skønne strikke arrangementer og blogtræf, så der er nok at mødes om.
Hvis du gerne vil sidde og strikke hjemme i aften, så kan du se endnu en strikkeudsendelse på DK4. Kl. 21.00 er det med Christel Seyfarth - og der skulle vist være glimt med fra et par workshops på strikkefestialen.
Jeg har været så heldig at få en billet Kaffe Fasset, løredag eftermiddag på Silkeborg Museum i februar, og rygtet vil vide at der står flere hundrede på venteliste - så jeg føler mig så heldig.
tirsdag den 8. december 2009
Bloggens venner

torsdag den 3. december 2009
Masser af trøjer og en enkelt lille bamse til børnene i Nepal
Beklager den helt usædvanlig ringe billedkvalitet, på billederne inde fra Britta's butik... det gør jeg bedre næste gang.
tirsdag den 1. december 2009
Designer leder efter kompetente strikkere
Vores tema for AW10 kollektionen er strik og vi leder derfor
efter nogle kvinder som er dygtige til at strikke.
Til modeugen som ligger i perioden den 10. - 14. februar 2010, skal vi have strikket 6 showpieces og diverse andre strikke prøver til udstilling under modeugen.
Vi regner med at gå i gang med dette projekt her i december 09 og fortsætte med dethele januar indtil modeugen begynder.
Hvis du nu skulle have tid og lyst til et strikke job her i juletiden eller hvis du kender nogen som gør, må du meget gerne kontakte os
tilbage på denne mail (Diana Engel dianaengel1@hotmail.com]) eller på telefon: Pia de Arce 21652219
Jobbet er selvfølgelig lønnet.
Mange tak for hjælpen og vi håber at høre fra dig hurtigst muligt!MVH Diana Engel