onsdag den 9. december 2009

Fanø Strikkefestival 2011





Jeg er en passioneret strikker, jeg elsker at strikke og gør det gerne sammen med andre. Jeg elsker også at lære nyt og blive inspireret af andres kreativitet. Derfor er strikkefestival simpelthen en totaloplevelse for alle sanserne. Christel Seyfarth har netop udsendt sit nyhedsbrev og jeg er så fræk at bringe noget i uddrag:

Strikkefestival 2009
Det var endnu engang en meget dejlig oplevelse at arrangere strikkefestival på Fanø. Mellem 3 - 4000 strikkere besøgte arrangementet, og alt var meget vellykket. Alle workshops var fyldt op, der var ualmindelig god handel i alle butikkerne, og udstillingerne var flot besøgt. Festaften og foredrag var fyldt til bristepunktet, og vejret var endnu engang med os. Vores gæster havde rig lejlighed til at besøge hele øen og de lokale beretter om ualmindelig stor aktivitet i alle butikker af aldeles charmerende kvinder, der alle var i strålende humør. Denne gang havde jeg imødekommet ønske fra vore tyske gæster om at lave workshops med tysktalende underviser. Disse workshops blev hurtigt overtegnede, og der er bestemt baggrund
for at gentage tyske workshops næste gang. Det viste sig, at der var en
blanding af danske og tyske kursister på disse hold, men vores søde underviser, Sabine Bucko, forstår også dansk, så det gik fint.
Desværre var færgeriet ikke med os, men for alle jer, der sad i kø både på overfarten såvel som på hjemfarten, kan jeg berolige med, at det aldrig kommer til at ske igen! Jeg har naturligvis talt med alle implicerede parter, og de er meget flove over den dårlige planlægning, og har lovet mig, at det aldrig skal ske igen. Så hvis der er nogen, der er blevet afskrækket af færgen, kan jeg sige, kom endelig igen. Det var en enlig svale, som ikke gentager sig. Næste strikkefestival bliver afholdt den 23. - 25. september 2011. Næste gang lover jeg, at der bliver plads
til alle både til modeshow og festaften, idet vi flytter disse arangementer til større lokaler
.

Jeg har ikke engang en kalender at sætte kryds i, der er jo rigtig laang tid til. Men nu ved i det også, og så kan vi jo fylde ventetiden ud med andre skønne strikke arrangementer og blogtræf, så der er nok at mødes om.

Hvis du gerne vil sidde og strikke hjemme i aften, så kan du se endnu en strikkeudsendelse på DK4. Kl. 21.00 er det med Christel Seyfarth - og der skulle vist være glimt med fra et par workshops på strikkefestialen.

Jeg har været så heldig at få en billet Kaffe Fasset, løredag eftermiddag på Silkeborg Museum i februar, og rygtet vil vide at der står flere hundrede på venteliste - så jeg føler mig så heldig.

4 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Hold da op, nu fik du også mig til at føle mig heldig, jeg har også billet til lørdag eftermiddag med Kaffe Fassett :-)

Jeg håber inderligt, at det kan lykkes mig at komme til strikkefestival næste gang :-)

Lisbeth sagde ...

Jeg føler mig også heldig - har netop modtaget min billet til lørdag eftermiddags foredrag. Og vi er da med igen til strikkefestival i 2011. IK?

Lavendel sagde ...

Også jeg kommer lørdag - foruden Kaffe - bliver det jo skønt at møde JER!!!! Måske vi skulle mødes lidt før eller efter?

Karen-Ditte sagde ...

Det kunne være så hyggeligt at mødes før, jeg tror at der kommer rigtig mange bloggere derop. Lad os se om vi kunne lave en aftale...