mandag den 8. oktober 2007

Så blev den hæk barberet

Denne weekend er fløjet afsted. Men vi har nu også udrettet en del. Lørdag gik med et lille "æbleforedrag". For hvad gør man når man har været på æblerov - og har fundet et rødt, sødt og herligt sommeræble. Men hvad hedder sådan et? Det ved jeg nu: "Discovery - the beauty of Barth" Sådan et dejligt æbletræ, skal snart gro i vores have!

Da jeg var på strikkefestival, så var der stor aktivitet rundt om martriklen. Hækken var blevet halveret. Og det skulle så være i denne weekend at vi havde mulighed for at låne trailen, så den afklippede halvdel, kunne komme til genbrugspladsen. Vi knoklede, og nu står hækken som pinde i luften. Men den bliver fin til foråret, for der er masser af kræfter i sådan en gammel hæk.

Og jeg ved godt at alle Slangerupstrikkerne var til håndarbejdsmesse i Roskilde - men jeg er stadig mæt oven på Fanø. Jeg håber at I havde en dejlig tur.

Med alle disse aktiviteter - ja så er det ikke blevet til så meget med specialeskriverierne... Men nu det mandag. Så jeg klør på igen.
Det er sidste skriveuge før jeg igen skal arbejde. Og jeg er jo overhovedet ikke, hverken halvejs eller færdig. Jeg er tværtimod rigtig meget fursteret over at det ikke former sig som jeg havde håbet. Suk - måtte al energi ramme mit skrivetomme hoved lige nu.

4 kommentarer:

Zette sagde ...

Søde karen-Ditte.
Der sendes gode kreative tanker til dig lige nu.
Må din muse ramme dig.
Z.

Unknown sagde ...

Tak - jeg kæmper, sveder og skriver, jeg vil hellere strikke. Gemalen ligger syg på sofaen - der er hygge i stuen, ogher sidder jeg og glor.. bare jeg snart var færdig.

Anonym sagde ...

Kære Karen Ditte
Skulle lige tjekke om du var med i søndags - og om du har lavet noget spændende siden sidst?
Jeg tog ikke med - har stadigvæk masser af indtryk fra vores tur til Fanø.
Min pulsvarmer er færdig men blev lavet lidt om.
Ses i aften!
Lisbeth

Unknown sagde ...

Nope, jeg var ikke med - som du ser, travl tid.
Mine pulsvarmere er også færdige, lavet lidt kortere til Mette, som så bruger dem som benvarmere...
Vi ses i aften