I går var jeg inde på Frederiksberg og aflevere nogle af de strikkede trøjer fra Slangerupstrikkerne. Der var allerede kommet en del retur til Britta Wilfert, tæt på de 150, som svarer til de gratis kit som blev foræret væk på Fanø festivalen i september. Jeg ved at Dorthe har været helt usædvanlig flittig og har strikket 6 trøjer, som også er på vej. Der skal nok komme masser af trøjer afsted.
Da jeg en aften kastede mig over, at få strikket et par af trøjerne, blev Mette helt inspireret. Så hele søndagen gik med at strikke på en lille hemlighed. Hvorfor skal børnene kun have trøjer? Så Mette strikkede en lille bamse. Den sidder nu i Britta's butik og venter på at blive et barns kæreste eje. Jeg syntes, at Mette har et stort hjerte - og masser af overskud til at glæde andre.
Beklager den helt usædvanlig ringe billedkvalitet, på billederne inde fra Britta's butik... det gør jeg bedre næste gang.
2 kommentarer:
Ret flot, at næsten alle 150 strikke kit kom tilbage som små strikkede trøjer. Vi må være med en anden gang også.
Jeg ved ikke helt hvad projektet går ud på, men jeg fornemmer noget med velgørenhed og jeg synes at det er genialt også at lave lidt legetøj. Den er utrolig sød den lille bamse
Send en kommentar