mandag den 8. marts 2010

Strikkestemning og pindevenner i Svendborg





Som billederne illustrere helt for sig selv, har det været en weekend med strik, masser af strik.
Årsmødet i Gavstrik gik hurtigt og smertefrit, bestyrelsen blev genvalgt! Tillykke til jer - i gør et kæmpe stykke arbejde til glæde for strikkere rundt om i hele Danmark, ja i hele Norden. Vi er medlemmer fra Danmark, Sverige og Norge. Men det viser sig at der også er en del medlemmer på Færøerne, Island og i Finland, Tyskland og USA og selvfølgelig Japan. Det er så spændende at det nordiske strik kan samle så mange dygtige strikkere. På Gavstriks hjemmeside kan man melde sig ind i foreningen. Den er åben for alle strikke entusiaster, designer, strikkebutikker, uddannelsesinstitutioner og mange flere der har lyst til at dele deres interesse om strik.

Jeg deltog i en enkelt workshop i år: Genbrug af gammelt strik som armbånd mv. Joan fortalt om hvordan hun ud af gamle sweeters kunne får alle mulige skønne tasker, armbånd og meget mere.
Men jeg kommer jo også får at være sammen med andere strikkere - og Dorte syntes da at "de fire roommaids" (Lidka, Berit, Dorte og KD) skulle stå for næste årsmøde, som skal afholdes på Sjælland. Straks gik vi igang med at fantasere om, hvilke skægge og skøre indslag som skal med på programmet. Heldigvis kom der mange forbi der havde forslag til både foredrag og workshops. Det bliver en skæg opgave at planlægge hele weekenden. Sidder du og gerne vil være med til næste år - så er det bare om at få meldt sig ind. Det koster knap 300 kr om året, og så får man et medlemsblad 4 gange om året, årsmøde, mulighed for at deltage i strikkearrangementer, Strikkesymposium (5 kursusdage i sommerferien i et nordisk land - denne sommer er det i Sverige) og meget meget mere som medlemmerne sætter igang.

5 kommentarer:

Skribenten sagde ...

Jeg har allerede leget lidt med tanken, men nu gør jeg det da. Det lyder som en smadder hyggeligt forum, og er der jo mulighed for at mødes med flere søde strikkedamer fra det ganske land :)

Skønt med lidt billeder fra weekenden.

God mandag og kh
Henriette :)

Unknown sagde ...

Henriette - du skal være så velkommen i vores strikkefællesskab:)

Helle : sagde ...

Det ser ud til at I har haft en dejlig weekend, skøn med så mange strikkende kvinder på samme sted.

Ann sagde ...

Husk nu, Karen Ditte!
Ingen lange historiske foredrag efter festmiddagen, vel!?
Vi vil ha sjov..........sjovt strik......måske en konkurrence....i grupper........på tid, hvor vi strikker på skift............på samme strikketøj.......eller noget..........
Tak for sidst. hyggeligt at møde dig!

Unknown sagde ...

Tak for hyggeligt middagsselskab, Ann.Ne, festaftenen skal være noget særligt, det bliver hverken bingo eller foredrag - det skal være noget skægt... så gad vide hvad vi dog finder på:)