søndag den 7. november 2010




Lørdag var i hyggen og strikkens tegn. Gode veninder kom på besøg. Jeg havde bagt en "konglig æblekage" den var både rigelig og lækker. Opskriften er fra caféen som en gang var i forbindelse med den Kgl pocelænsfabrik. Nu er det kun kagen der er tilbage. Kageopskriften fandt jeg i bogen: Suveræne successer.
Vi havde sat god tid af, så vi nåede at producere forskellige maskemarkører. Efter lidt eksperimentering fandt vi en god størrelse og vægt, og smukke markører blev skabt. Andre hyggede og hjælp til med idéer til et godt hulmønster. Jeg hyggede mig gevaldigt og glæder mig til næste hjemmestrik.
Søndagen har jo været med det skønneste efterårsvejr med høj sol. Jeg ordnede haven lidt - der er masser af blade, og de blev samlet og kørt på komposten. Godt træt i ryggen, var sofaen det rigtige hjørne for mig. Te i koppen, æblekage og strikketøj... hmm det mønster driller stadig. Jeg er igen på jagt i mine mønsterbøger efter et åbent mønster til mit lækre Noro sock yarn.

2 kommentarer:

K. Gammelby sagde ...

Det lyder som den perfekte weekend :D Kan du ikke fortælle lidt mere om de maskemarkører i fik opfundet....bare lidt nysgerrig ;o)
Kh Karen

Laura sagde ...

Super god ide med sådan et strikkekomsammen.
Synd at dit smukke sjal sådan driller, det hjælper ved heller ikke at prøve forsigtigt at presse det under et vådt viskestykke?
Æblekager er bare mums :-)
Mange strikkeglade hilsener fra Laura :-)