fredag den 8. oktober 2010

Hanne Falkenberg fortæller om sit design på DK4

Nu kommer det fjerde af programmerne på DK4. Der har jo allerede været programmer med Vivian Høxbro, Marianne Isager og Christel Seyfarth. Nu kommer turen altså til Hanne Falkenberg.
Hun har måske nogle af de mest gennemarbejdet opskrifter, som jeg har strikket efter. Man kan altid genkende hendes særlige teknik, med mange retriller, stor geometri, enkelthed og skønne farvekombinationer. Der skal nok være nogle, som syntes at hun er for speciel, men jeg holder faktisk af hendes tidløse design.
Jeg har allerede hørt Hanne fortælle om sit liv med strik, garn og farver. Det gav faktisk et billede af et meget privat menneske bag alle maskerne. Men vil nu alligevel jeg glæde mig til at se udsendelsen i aften kl. 22.35.
På DK4 genudsender de deres udsendelser mange gange. Så udsendelsen bliver også sendt på søndag kl. 20.00. Men det er jo samtidig med Borgen, så det er familien nok ikke så tilfredse med.

Faktisk er det jo kun på DK4, at man har fået øjenene op for strikkekunst og strikkeglæden og ike mindst, har kunnet forestille sig, hvordan man kunne formidle dette på TV. Det førte faktisk til at, tilrettelæggeren Frantz Howitz er blevet udnævnt til ”Årets gavstrikker 2010” af foreningen GAVSTRIK. Der er jeg jo selv medlem, og jeg syntes, at det var meget velvalgt at pege netop på Frantz Howitz. Selv var han meget overraskede og fortalte i sin takketale at han havde opdaget en verden, med meget stor kreativitet og kunst, som havde været fuldstændig ukendt for ham. Men nu kan alle jo se med på hans udsendelser, og inde i DK4´s arkiv på internettet kan du se de første 3 udsendelser hvis du er gået glip af dem.

5 kommentarer:

Benedicte sagde ...

Jeg skal i hvert fald se programmet og glæder mig.
DK4 har rigtig mange gode programmer, men er desværre en ret overset tv-kanal. De har bl.a. lavet mange gode forfatterportrætter sammen med folk fra biblioteksverdenen, hvor jeg slår mine folder.

Ann sagde ...

Dejligt, at du gør så grundigt opmærksom på programrækken og på DK4. Jeg er enig med Ditte i, at det er en alt for overset kanal. De havde også engang en god programserie, der hed DK4 Universitetet, og Howitz' musikportrætprogrammer er af meget høj kvalitet.
Også rart at se reklame for Gavstrik ;-)

Kea sagde ...

Det er faktisk strikkeportræt- udsendelse nr 4, da Kaffe Fassett også har været hovedperson i en udsendelse med Frantz Howitz.Jeg kan ikke tage DK4, desværre, men de plejer at komme på DVD lidt senere. Så jeg venter spændt. (jeg hørte også HF i Risskov på Gavstriks årsmøde 2009)
Hilsen Karen.

Nina Wegner sagde ...

Ja, og én af jer nævner litteraturprogrammerne. Jeg arbejder på Horsens bibliotek, og 2 af mine kolleger laver jævnligt forfater interviews - og vi har lavet Bogtips-programmer, som godt nok bliver sendt på de mærkeligste tidspunkter. Men hold øje med kanalen - det er anderledes fjernsyn.
V.H. Nina (Bogkatten)

Unknown sagde ...

Jeg ser faktisk flere udsendelser på DK4, jeg er også glad for deres campingprogrammer, det giver lidt inspiration til sommerens køreturer med campingvogenen.
Jeg nåede altså ikke selv at få set Hanne Falkenberg, hverken fredag eller søndag. Så nu satser jeg på en genudsendelse.