tirsdag den 13. juli 2010
BY SLAVI - en superstrikker realiserer sin drøm
lørdag den 10. juli 2010
Nye muligheder - og 100 faste læsere
... og så har jeg jubilæum, eller noget i den retning. Ethundrede faste læsere. Det glæder mig rigtig meget, her i sommervarmen. Jeg håber at jeg kan blive ved med at inspirere og formidle mine egne idéer til jer, og at i ikke mindst fortsat vil finde det interessant. Jeg holder virkelig af når der er lagt en kommentar til indlæggene. Det er simpelthen det første jeg læser når jeg kommer på. Men jeg skal også være ærlig, jeg får ikke skrevet på alle de blogge som jeg selv besøger og læser med stor interesse. Sådan er bloglivet og jeg trives i hvertfald med at skrive og formidle mine idéer.
onsdag den 7. juli 2010
SKVULP -et sommerlet hæklet tæppe
Opskrift
Slå luftmasker op til den ønskede bredde. Første række er stangmasker.
Næste række og de følgende hækles således:
5 stg m. 3 stg m i en m. 5 stg m og i de næste 3 m. tages ind således. Hækl en halv stg m og lad 2 m sidde på pinden, hækl en halv stg m og lad 3 m sidde på pinden, hækl en halv stg m og træk nu igennem de fire m på pinden og der er taget ind. Fortsæt med ind og udtagninger med 5 stg m i mellem. Alle rækker startes med 3 luftmasker og alle rækker sluttes med to m i luftmaskeløkken.
mandag den 5. juli 2010
"SKÆVERT" fra idé til sjal

Inspirationen til dette sjal kom fra striberne som ses på badehusene. Udkastet viser idéen til et strikket sjal, hvor striberne er skæve.
Garnet er fra Geilsk tretrådet uld/bomuld. Det er superblødt og meget lækkert. Men når man klipper op i strik, så tror jeg at min erfaring er at ren uld gør det bedst. Jeg er faktisk lidt usikker på om trådene bliver inde i kanten, og derfor har jeg syet om de klippede kanter.
torsdag den 1. juli 2010
Jordbær og lavendel
Jordbær er blevet plukket i kilovis. Vi har været på ude på en jordbærmark og høste. Efter ca. en time har fire unge teenagere plukket 12 kg. Eftermiddagen gik med at rense og koge alle bærene. Så nu har vi dejlig jordbærmarmelade og jordbærsaft. Det er den rene luksus. Et enkelt kilo stikkelsbær røg også lige med fra buskene som lige stodi svinget. Men stikkelsbærmarmeladen den har jeg vist for mig selv.
Idag fik vi så høstet lavendel. Jeg har to store hække i haven. Det er en af mine ynglingsplanter i haven. Jeg har lavet lidt lavendelsukker. Det er ganske nemt. Blomsterne trækkes forsigtigt af og iblandes sukkeret. Lad det stå og trække i nogle uger - og spis det feks på pandekager.
onsdag den 30. juni 2010
Skævert
En af de sidste dage på arbejdet holdt jeg møde med en kollega. Hun er selv en passioneret strikker. Hun havde fået en udfordring om at lave et design. Derfor så havde hun på sin mobil telefon taget forskellige billeder som inspiration. Et af dem var af de små badehuse ved stranden i Gilleleje. Smukke hvide og blå planker, sand og hav. Jeg kan da ikke lade sådan en skøn idé passere og derfor pusler jeg med, ikke striber og de rette linjer som plankerne har, men gør det hele lidt skævt. Altså en Skævert. Om jeg laver opskrift til det ved jeg ikke helt endnu. Nogen ting skal jo bare laves en enkelt gang.
Her ser i begyndelsen. Jeg strikker på rundpind, så det skal klippes op, og der skal samles masker op hele vejen rundt og en ramme med et ternsmønster kommer på. Det færdige resultat skal nok komme her på bloggen.
Jeg håber at I alle nyder sommeren. Jeg kan se på de andre blogge at ferien er begyndt... der er lidt længere mellem indlæggene. Sådan vil det også gå her på bloggen - som i øvrigt i al stilfærdighed har rundet over 50.000 besøgende. Dejligt at så mange af jer læser med.
søndag den 6. juni 2010
Opskrift på Camilla og Alma's poncho
Hvis du ønsker en opskrift så skal du maile til mig på: karenditte@gmail.com Husk at skrive om du ønsker opskrift til Alma's børneponcho eller Camilla's voksenponcho. Det er nemlig ikke samme opskrift.
søndag den 30. maj 2010
Poncho i Alpakka
Endnu en poncho er på pindene. Denne gang har Camilla valgt tre afstemte farver i merino, og det enkle zig-zag mønster har vi fundet i en mønsterbog med Fair-isle-mønster. Opskriften har jeg lavet. Denne kommer snart i en pdf-format. Jeg skriver her på siden når den er gennemarbejdet og færdig.
tirsdag den 11. maj 2010
Det er ikke fordi jeg ikke har tid...
I denne måned er strikkepindene gemt godt væk. Der er ikke et ledigt øjeblik. Min far har skrevet en bog om sit liv. Den blev udgivet her den 4 maj. Det er en fantastisk rørende bog, men jeg kender ham jo også så godt. Mine forældre har også lige haft guldbryllup, så det var jo både med morgenmad, sang og glæde den blev fejret. Tilbage er en nu en enkelt 11 års fødselsdag i næste weekend. Og så går det ellers løs hjemme hos os selv. Vi skal fejre, at Mette bliver 15, og det skal foregå i haven - Michael står for telt og alt det der er ude og jeg skal lave maden til 50 personer. For at sige det mildt er vi allerede stresset over opgaven. Så festen og vejret ikke mindst har bare at blive helt fantastisk i pinsen.
Er det ikke utroligt... alle arrangementer skal falde lige oven i hinanden. Jeg glæder mig helt vildt til sommerferien....
torsdag den 8. april 2010
FLASH! Masser af strik på arbejdet
Til dagligt arbejder jeg på Professionshøjskolen UCC i København som fondraiser. UCC er et uddannelsessted for pædagog- og lærestuderende, sygeplejesker, og sløjdlærerskolen og håndarbejdsseminariet. Alle de studerende havde fået et tilbud, på tværs af uddannelser, om at deltage i en multikreativ festival. Det heldige var, at alle medarbejdere fik det samme tilbud. Derfor var jeg igår med til en workshop med Stine Hoelsgaard Johansen. Den handlede simpelthen om strik og hækling på den skægge, utraditionelle og hurtige måde.
Stine viste en billedeserie, hvor der var masser af inspiration at hente fra Streetart, kunst, farver og forskellige ting fra hendes egne kreative idéer.
Der blev også snakket en del om spændende steder på nettet og ikke mindst hvilke blogge der var spændende at besøge. det er da også helt utroligt, at der kan bliver ved med at dukke nye og spændende blogge frem. Det er næsten ikke til at have et overblik længere. Stine har selvfølgelig også en blog, den finder du her: Stine Hoelgaard Johansen
Jeg blev selv inspireret til at strikke lidt streetart til Blaagaard seminariet, jeg forestillede mig at vi kunne overraske indgangspartiet med lidt strik. Men det blev ikke helt som jeg havde tænkt mig... Håndtaget var lidt for klein til at få "hat" på. Derfor så måtte kodesystemet stå for. Den skønne orange ting - er mit bidrag til streetart. men det er jo ikke til at vide om der ikke kommer mere. Stine fortalt at hun har sat et par oldemorsfirkanter lige ved Forum metro. Jeg ved godt hvor de sidder, men nu kan du jo prøve at finde dem næste gang du kommer forbi.
mandag den 5. april 2010
Morgenmodeller i påskens strik
Påskens mål var at nedbringe strikkekurven for halvfærdige projekter og restennøgler.
Med et fire styk trætte teenagere, blev lige lokket udenfor til lidt model foto.
Det klare de da mægtig godt. Theresa har fået et lille turkis kællingesjal med en forårs grøn kant. To nøgler Kidopale blev der brugt.
Mette har fået en dejlig poncho på strikket af optrævlet Noro garn - den er super blød, og garnet kostede en formue, så jeg er temmelig tilfreds med at det nu bliver brugt.
Camilla står med et sort sjal der er strikket i Kid silk haze, 5 nøgler er forbrugt og opskriften er efterhånden brugt en del gange. Opskriften er All -Tangel-Up. Peller har står i Mich's trøje ( den kradser syntes sønnen, faren har heldigvis ikke udtalt sig om det...) Trøjen er Cabblestone.
Ser de lidt trætte ud? Ikke uden grund. I går fejrede vi Pelle's 18 års fødselsdag, så det er meget dagen derpå for de unge mennesker.
torsdag den 1. april 2010
Forårssol og gamle gummistøvler
Her er resultatet. FLOT og genbrug på den fede måde.
mandag den 29. marts 2010
Gamelt strik og nye idéer
I strikkekurven er der ikke plads til flere halvfærdige projketer. De skal strikkes færdigt. Der ligger et næsten færdigt Super Karla poncho. Jeg mangler vist kun en 4-5 firkanter og så kantenrundt. Der ligger en næsten færdig trøje med et mønster fra "Digt i masker" i et temmelig lækkert shetlandsgarn. Jeg ved godt hvorfor den ligger her... Modellen passer mig ikke, det var mønster og farver jeg faldt for. Men jeg kommer aldrig til at gå med en så stor en busseronne agtig trøje. Måske skal den travles op og garnet bruges til noget andet. Helt nede i bunden ligger det lækreste og blødeste Norogarn. Det skulle blive til en lille sjælevarmer, men modellen var for fantasifuld, så den skal travles op og det skønne garn bruges til noget helt andet. Længer nede ligger sokke Et og venter på sokke To skal blive færdig.



