søndag den 17. oktober 2010
Ømme fødder efter en lang dag i London
fredag den 8. oktober 2010
Hanne Falkenberg fortæller om sit design på DK4
Hun har måske nogle af de mest gennemarbejdet opskrifter, som jeg har strikket efter. Man kan altid genkende hendes særlige teknik, med mange retriller, stor geometri, enkelthed og skønne farvekombinationer. Der skal nok være nogle, som syntes at hun er for speciel, men jeg holder faktisk af hendes tidløse design.
Jeg har allerede hørt Hanne fortælle om sit liv med strik, garn og farver. Det gav faktisk et billede af et meget privat menneske bag alle maskerne. Men vil nu alligevel jeg glæde mig til at se udsendelsen i aften kl. 22.35.
På DK4 genudsender de deres udsendelser mange gange. Så udsendelsen bliver også sendt på søndag kl. 20.00. Men det er jo samtidig med Borgen, så det er familien nok ikke så tilfredse med.
Faktisk er det jo kun på DK4, at man har fået øjenene op for strikkekunst og strikkeglæden og ike mindst, har kunnet forestille sig, hvordan man kunne formidle dette på TV. Det førte faktisk til at, tilrettelæggeren Frantz Howitz er blevet udnævnt til ”Årets gavstrikker 2010” af foreningen GAVSTRIK. Der er jeg jo selv medlem, og jeg syntes, at det var meget velvalgt at pege netop på Frantz Howitz. Selv var han meget overraskede og fortalte i sin takketale at han havde opdaget en verden, med meget stor kreativitet og kunst, som havde været fuldstændig ukendt for ham. Men nu kan alle jo se med på hans udsendelser, og inde i DK4´s arkiv på internettet kan du se de første 3 udsendelser hvis du er gået glip af dem.
tirsdag den 5. oktober 2010
365 ting du kan strikke

søndag den 26. september 2010
Hvis du var ung i 80'erne så strikkede du...
I 80'erne havde jeg mit strikketøj med alle steder. På arbejdet, i toget, på seminariet og til møder. Dengang var det supermoderne at strikke, sådan husker jeg det i hvertfald. Nu sidder vi på strikkecafeer - sammen med dem som også var unge i 80'erne og måske før.
På Drops har de lagt alle deres gamle kataloger ind. Langt tilbage. Jeg sad og kiggede det igennem - og det var en tur tilbage i tiden, for rigtig mange trøjer er jo gået i glemmebogen, slidt op, foræret væk eller smidt ud. Men når man så ser de skønne billeder.... så er man der jo igen.
Se blot denne skønne unge model, med strithår og lang nakke - i 80'erne var mændene også lidt skønne, ik. Sådan husker jeg dem ihvert fald.
Men turen startede med at Mette ville have en klassisk mønstertrøje. Og Mor, den skal være virkelig stor og slasket - altså nærmest en herretrøje. Hmm med brede skuldre og alt det der. og så var rejsen tilbage i strikketiden jo startet.

- og fik jeg lige fortalt at hun har snuppet min cowboyjakke. Det er ok, jeg kunne knap få "lærerinde musklerne" ind i de smalle ærmer.
lørdag den 18. september 2010
Snotnæse strik
Vejret ligger også op til at årets sokkeproduktion sætter ind. Jeg strikker i Lang' Jawoll, det er tyndt og slidstærkt. Men de unge strikker i klassiks raggarn fra fabel. Det er gode starter sokker, så skal jeg nok hjælpe til med hælen og tåen. Så Camilla klør på, og er ambitiøs. Det er lige det der skal til at man bliver en god strikker. Erfaring gør mester.
søndag den 12. september 2010
Bonderøv i kopi
Som sagt så gjort. Garnet er i DUO silkemarino. Super lækkert.
Jeg slog 70 m op og strikkede i en rib: 1 r, 4 vr, og modsat 1 vr 4 ret. Strikkede en stribet bort, og brugte hele det røde nøgle op, altså 100 g. og sluttede af med endnu en stribet bort. Tørklædet blev glattet med strygejernet - og er ret "tyndt" men langt. Det er knap 2 meter og kan komme en 6 gange rundt om halsen. Det er super trendy.
Jeg har senere opdaget at der faktisk er lavet en opskrift fra Design Club. Nå okay, mit er så en kopi.
Jeg har faktisk strikket to - det første fik min bror, og her på billedet ser i Mette posere i sit bonderøvslook
.
Mette strikker selv - hun har lige strikket et par herlige sokker i Big Fabel, kun ganske lidt hjælp til vendepindene på hælen. Hun er skrap til det... så nu overvejer hun om der skal et par mere på pindende.
torsdag den 19. august 2010
Så skal vi til London - juhuu
Så er billetterne betalt, Mette og jeg skal til London i efterårsferien. Det bliver en
dejlig oplevelse, når det bare er en Mor-Datter tur. Jeg har aldrig været i London før, så vi skal selvfølgelig rundt og se en hel masse. Men vi skal også shoppe - og det er her, kære bloglæser du kommer ind i mine London-planer!
Hvor kan man finde nogle garnforretninger - er der nogen derude som har nogle gode adresser som vi kan besøge. Jeg så engang, selvfølgelig et sted på nettet, noget om en butik der kun sælger knapper. Den kunne jeg rigtig godt tænke mig at besøge... Er der nogen der kender den?
Mette er 15 år, så der skal også være lidt for hende, så ud over Camden Marked, er der så nogle skægge butikker for genbrug, flipperkluns mv. Det skal jo helst være flip med stil, det er jo en teenager der er på shopping.
Hvad ville du se, hvis du havde en uge i London?
lørdag den 7. august 2010
Sommersol hos en strikkeveninde
Dorthe er ikke længe om at finde hæklerierne frem
Men, men når der kommer lækkerier på bordret (og her taler jeg ikke om Lidka's skønne kager og lune boller, som smagte ud over det helt fantastiske) men om det garn som Slavi sælger på sin hjemmeside. Der ligger et link i sidste indlæg, hvis du er nysgerrig:)Ellen har også en netgarnbutik på trapperne, og der kommer også nye garner til lille Danmark. Men den er altså ikke åben endnu.
Jeg har nu gramset på garnet og det er blødt, lækkert, smukt og helt uimodståeligt. Jeg fik også lige tjekket en mærkelig strikketing ud som Slavi sælger. Det er nærmest en alt-i-en-tingeling til en omrejsende superstrikker. Den er så bare lige udsolgt lige nu.
- om vi fik aftalt en hækledag? jo da, og det er jo en herlig anledning til at gribe garnkurven og mødes med andre, garnglade mennesker.
tirsdag den 13. juli 2010
BY SLAVI - en superstrikker realiserer sin drøm
lørdag den 10. juli 2010
Nye muligheder - og 100 faste læsere
... og så har jeg jubilæum, eller noget i den retning. Ethundrede faste læsere. Det glæder mig rigtig meget, her i sommervarmen. Jeg håber at jeg kan blive ved med at inspirere og formidle mine egne idéer til jer, og at i ikke mindst fortsat vil finde det interessant. Jeg holder virkelig af når der er lagt en kommentar til indlæggene. Det er simpelthen det første jeg læser når jeg kommer på. Men jeg skal også være ærlig, jeg får ikke skrevet på alle de blogge som jeg selv besøger og læser med stor interesse. Sådan er bloglivet og jeg trives i hvertfald med at skrive og formidle mine idéer.
onsdag den 7. juli 2010
SKVULP -et sommerlet hæklet tæppe
Opskrift
Slå luftmasker op til den ønskede bredde. Første række er stangmasker.
Næste række og de følgende hækles således:
5 stg m. 3 stg m i en m. 5 stg m og i de næste 3 m. tages ind således. Hækl en halv stg m og lad 2 m sidde på pinden, hækl en halv stg m og lad 3 m sidde på pinden, hækl en halv stg m og træk nu igennem de fire m på pinden og der er taget ind. Fortsæt med ind og udtagninger med 5 stg m i mellem. Alle rækker startes med 3 luftmasker og alle rækker sluttes med to m i luftmaskeløkken.
mandag den 5. juli 2010
"SKÆVERT" fra idé til sjal

Inspirationen til dette sjal kom fra striberne som ses på badehusene. Udkastet viser idéen til et strikket sjal, hvor striberne er skæve.
Garnet er fra Geilsk tretrådet uld/bomuld. Det er superblødt og meget lækkert. Men når man klipper op i strik, så tror jeg at min erfaring er at ren uld gør det bedst. Jeg er faktisk lidt usikker på om trådene bliver inde i kanten, og derfor har jeg syet om de klippede kanter.
torsdag den 1. juli 2010
Jordbær og lavendel
Jordbær er blevet plukket i kilovis. Vi har været på ude på en jordbærmark og høste. Efter ca. en time har fire unge teenagere plukket 12 kg. Eftermiddagen gik med at rense og koge alle bærene. Så nu har vi dejlig jordbærmarmelade og jordbærsaft. Det er den rene luksus. Et enkelt kilo stikkelsbær røg også lige med fra buskene som lige stodi svinget. Men stikkelsbærmarmeladen den har jeg vist for mig selv.
Idag fik vi så høstet lavendel. Jeg har to store hække i haven. Det er en af mine ynglingsplanter i haven. Jeg har lavet lidt lavendelsukker. Det er ganske nemt. Blomsterne trækkes forsigtigt af og iblandes sukkeret. Lad det stå og trække i nogle uger - og spis det feks på pandekager.
onsdag den 30. juni 2010
Skævert
En af de sidste dage på arbejdet holdt jeg møde med en kollega. Hun er selv en passioneret strikker. Hun havde fået en udfordring om at lave et design. Derfor så havde hun på sin mobil telefon taget forskellige billeder som inspiration. Et af dem var af de små badehuse ved stranden i Gilleleje. Smukke hvide og blå planker, sand og hav. Jeg kan da ikke lade sådan en skøn idé passere og derfor pusler jeg med, ikke striber og de rette linjer som plankerne har, men gør det hele lidt skævt. Altså en Skævert. Om jeg laver opskrift til det ved jeg ikke helt endnu. Nogen ting skal jo bare laves en enkelt gang.
Her ser i begyndelsen. Jeg strikker på rundpind, så det skal klippes op, og der skal samles masker op hele vejen rundt og en ramme med et ternsmønster kommer på. Det færdige resultat skal nok komme her på bloggen.
Jeg håber at I alle nyder sommeren. Jeg kan se på de andre blogge at ferien er begyndt... der er lidt længere mellem indlæggene. Sådan vil det også gå her på bloggen - som i øvrigt i al stilfærdighed har rundet over 50.000 besøgende. Dejligt at så mange af jer læser med.
søndag den 6. juni 2010
Opskrift på Camilla og Alma's poncho
Hvis du ønsker en opskrift så skal du maile til mig på: karenditte@gmail.com Husk at skrive om du ønsker opskrift til Alma's børneponcho eller Camilla's voksenponcho. Det er nemlig ikke samme opskrift.
søndag den 30. maj 2010
Poncho i Alpakka
Endnu en poncho er på pindene. Denne gang har Camilla valgt tre afstemte farver i merino, og det enkle zig-zag mønster har vi fundet i en mønsterbog med Fair-isle-mønster. Opskriften har jeg lavet. Denne kommer snart i en pdf-format. Jeg skriver her på siden når den er gennemarbejdet og færdig.





